»En nyklassiker inden for homofilmen« – se ’God’s Own Country’ på C More

Nils Frahm testede instrumenternes holdbarhed under våd, men vidunderlig Haven-seance

Nils Frahm testede instrumenternes holdbarhed under våd, men vidunderlig Haven-seance
Nils Frahm på Haven.
Foto: Thomas Rasmussen/Soundvenue
Nils Frahm testede instrumenternes holdbarhed under våd, men vidunderlig Haven-seance
5 6
Nils Frahm

Koncert, Haven

Det delikate repertoire af nyt og gammelt musikalsk grej var dækket af store grønne presenninger, få minutter før grejets ejermand, Nils Frahm, skulle på scenen under de djævelsk dystre skyformationer over Haven. Himlen syntes snart efter at tolke tonerne af ‘The Whole Universe Wants to be Touched’ som en invitation til at give slip på måneders opsparet regnvand, i en sådan grad så den tyske musiker og komponist måtte vimse rundt imellem sine instrumenter med et håndklæde. Sart udstyr, må man formode. Men med nærvær, overskud og ydmyghed bragte Frahm sine instrumenter og os sikkert igennem sit skælvende smukke set af kalejdoskopisk kompositionsmusik.

Som vanligt var Frahm alene på scenen, hvor han dirigerede de både højstemt orkestrale og elektronisk kuldslåede lydlandskaber fra skiftevis analogt klaver, oldschool synthesizere og computer. Sangene fra dette års ‘All Melody’ udgjorde rygraden i settet, og albummets fokus på stemningsskabende melodier samt dynamiske og tilmed dansevenlige symfonier fik både hjertet til at banke og de våde fødder til at trippe.

Men hvor dragende et instrumentalt lydbillede end er, er der fare for, at det i sin egenskab af ordløs ynde kan lukke sig om sig selv, hvis afsenderen glemmer sit publikum. Det gjorde Nils Frahm heldigvis aldrig. Selv om han ofte stod med ryggen halvt eller helt til os, sørgede han for at indfange os med oprigtige smil og sine rokkende dansemoves bag instrumenterne, når han da ikke stillede sig ud på kanten af scenen i regnvejret og hovedrystende takkede os for at blive hængende.

En udvisning af respekt og spilleglæde, som frontmanden i Einstürzende Neubaten demonstrerede komplet mangel på, da han få timer forinden afbrød bandets koncert efter et par dryp med den mavesure undskyldning/anklage, »it’s raining in my computer«. Meget symptomatisk for Frahms solide Haven-seance lød hans måske dumdristige, men gennemført sympatiske modsvar: »I’m gonna play until I get electrified«.

Læs anmeldelse: Nils Frahm ‘All Melody’