»Sjældent stærk musikdokumentar« – se den rørende ’Amy’ på C More

Rapper brækker sig ud over Wiz Khalifa i ny hiphopfilm på Netflix – se trailer til ‘The After Party’

»There’s vomit on his sweater already: Mom’s spaghetti«, rappede Eminem på ‘Lose Yourself’, men i den nye Netflix-film ‘The After Party’ bliver hele bræktingen taget til nye højder.

Filmen har rapperen Kyle i hovedrollen som den aspirerende rapper Owen, der under en koncert kaster hele indholdet af sin mave op på Wiz Khalifa for derefter at få et anfald på scenen. Synderen er naturligvis Khalifas ekstremt stærke tobak.

Owen går herefter viralt som #seezjahboy (via det amerikanske ‘seizure’), og mens karrieren ser ud til at være skyllet ud med badevandet, skaffer hans bedste ven og manager adgang til en efterfest i New York, hvor pladekontrakten skal hives i land – koste hvad det vil.

‘The After Party’ får premiere på Netflix 24. august, og filmen byder på en ret imponerende gæsteliste af rappere og hiphoppersonligheder. I traileren ser man blandt andre DJ Akademiks og Nadeska Alexis fra Complex’ Everyday Struggle-program, Teyana Taylor, Desiigner, French Montana, Pusha-T og DJ Khaled.

Læs også: Wiz Khalifa viser sit overdådige hjem frem i ny video – rygerbar, legerum og masser af billeder af ham selv