Se alle vinderne fra nattens MTV Video Music Awards

Se alle vinderne fra nattens MTV Video Music Awards
Cardi B.
Foto: Michael Loccisano/Getty Images

I nat løb den 35. udgave af MTV Video Music Awards af stablen i Radio City Music Hall i New York. I modsætning til sidste år, hvor Katy Perry indtog værtsrollen, var der i år ingen vært ved roret – og i modsætning til sidste år heller ingen Kendrick Lamar, der løb med alle priserne.

I år blev det Camila Cabello, der løb med aftenens helt store priser: Artist of the Year og Video of the Year for det Young Thug-gæstede storhit ’Havana’. Childish Gambino snuppede tre priser for sin lille genistreg af en video til ’This Is America’, herunder prisen for Best Video With a Message, som blev modtaget af videoens koreograf, Sherrie Silver (måske fordi Donald Glover stadig er på Cuba med Rihanna?).

Cardi B, der optrådte for første gang, siden hun blev mor, tog prisen som Best New Artist. Derudover var hun medvinder af priserne for Best Collaboration og Best Song of Summer for henholdsvis Jennifer Lopez’ ’Dinero’ med DJ Khaled og ’I Like It’ med J Balvin og Bad Bunny.

At priserne blev så forholdsvist jævnt fordelt blandt så mange kunstnere, var lidt en overraskelse – sidste år løb Kendrick Lamar eksempelvis med hele seks priser, i 2016 snuppede Beyoncé otte af slagsen. Det kunne da også snildt have været tilfældet i nat, da Cardi B sad på 12 nomineringer, Drake og The Carters (der i nat vandt to styks for Best Cinematography og Best Art Direction) begge på otte, men således udartede aftenen sig altså ikke.

Drake, der som sagt var nomineret til otte priser, heriblandt Video of the Year, Artist of the Year og Song of the Year, måtte gå tomhændet hjem.

Se alle årets vindere herunder.

Video of the Year: Camila Cabello ft. Young Thug ’Havana’
Artist of the Year: Camila Cabello
Best New Artist: Cardi B
Song of the Year: Post Malone ft. 21 Savage ’Rockstar’
Best Collaboration: Jennifer Lopez ft. DJ Khaled & Cardi B ’Dinero’
Best Pop Video: Ariana Grande ’No Tears Left to Cry’
Best Hiphop Video: Nicki Minaj ’Chun-Li’
Best Dance Video: Avicii ft. Rita Ora ’Lonely Together’
Best Latin Video: J Balvin ft. Willy William ’Mi Gente’
Best Rock Video: Imagine Dragons ’Whatever It Takes’
Video With a Message: Childish Gambino ’This Is America’
Best Cinematography: The Carters ’Apeshit’
Best Direction: Childish Gambino ’This Is America’
Best Art Direction: The Carters ’Apeshit’
Best Visual Effects: Kendrick Lamar & SZA ’All the Stars’
Best Choreography: Childish Gambino ’This Is America’
Best Editing: N.E.R.D. ft. Rihanna ’Lemon’
Push Artist of the Year: Hayley Kiyoko
Song of Summer: Cardi B, Bad Bunny & J Balvin ’I Like It’

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold