Travis Scott deler tre nye numre, der ikke kom med på ‘Astroworld’

Travis Scott deler tre nye numre, der ikke kom med på ‘Astroworld’
Travis Scott. (Foto: Randy Shropshire/Getty Images)

Travis Scott er i gavehumør for tiden. Efter lang tids venten udgav han i går albummet ‘Astroworld’, der byder på gæsteoptrædener fra blandt andre Frank Ocean, Drake, Migos, James Blake og The Weeknd. Og nu er Scott altså klar med yderligere tre numre.

Under en ny episode af rapperens eget Beats 1 show ‘.WAV RADIO.’ spillede Scott de tre numre ‘Part Time’, ‘Zoom’ ft. Gunna og ‘Houdini’ ft. Playboi Carti, som kan høres nederst i artiklen.

Scott adresserede også den lange ventetid i forbindelse med ‘Astroworld’: »Jeg er ked af, at jeg ikke bevægede mig i den hurtigste fart nogensinde. Jeg prøver bare at lave den sygeste musik, jeg kan. Lev i dag, dø i morgen«.

Den fulde episode kan høres via Apple Music, hvor Travis Scott blandt andet taler om sit tidligere samarbejde med Justin Vernon fra Bon Iver og samarbejdet med de mange gæstemusikere på ‘Astroworld’, hvor særligt Tama Impalas Kevin Parker slog benene væk under ham.

Læs også: Her er fire helt nye album, du skal høre i dag

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af