Youtubes nye streamingtjeneste er kommet til Danmark

Youtubes nye streamingtjeneste er kommet til Danmark
Ariana Grande. (Foto: Universal Music Group)

Tilbage i maj skrev vi om lanceringen af Youtube Music og Youtube Premium. Dengang blev Youtubes helt egen streamingtjenesten dog kun lanceret i udvalgte lande, men nu er turen også kommet til Danmark, hvor tjenesterne fra i dag er sendt i luften.

Youtube Music fungerer som en almindelig musikstreamingtjeneste (som Spotify og Apple Music) – men med den ekstra funktion, at der i Youtube Music desuden vil være adgang til de millioner af videoer, der i forvejen ligger på Youtube. På den måde slipper du for at skifte app, når du midt i et trip gennem Nirvanas diskografi pludseligt får lyst til at gense, dengang Krist Novoselic fik sin egen bas i hovedet, i hvad der må være musikhistoriens sjoveste baskast.

Hertil er der Youtube Premium, som – modsat Youtube Music – vil koste penge, men så til gengæld være fri for reklamer. Her vil man foruden en reklamefri udgave af Youtube Music også have adgang til eksklusive Youtube-produktioner. Er man all about the music, er der den tredje og sidste mulighed, nemlig Youtube Music Premium.

Priser og forskelle kan ses herunder.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af