6ix9ine på Instagram forsikrer, at han kommer til Danmark i næste uge

6ix9ine på Instagram forsikrer, at han kommer til Danmark i næste uge
6ix9ine.

Det er normalt ikke et godt tegn, når rappere rykker deres koncerter – se bare på Chief Keef, der i sidste uge skulle have givet sin første danske koncert. I går var det så 6ix9ines tur, og den kontroversielle rapper udskød sine to danske koncerter fra 11.-12. september til 17.-18. september i henholdsvis Aarhus og København.

Ja, det er bare en uge, men 6ix9ine har i bare den seneste uge været i studiet med Kanye West og hængt ud med Nicki Minaj til modeugen i New York, så det er nemt at være lidt skeptisk over for, om det ikke bare er lokkende for rapperen at blive hængende i The Big Apple.

På Instagram har rapperen dog nu forsikret, at han kommer til Danmark for at give sine to udsolgte shows. Danmark bliver ikke nævnt direkte, men i en video siger rapperen, at han er ked af at have misset nogle europæiske shows, »men jeg kommer«, og hans europæiske miniturné kommer nu til at strække sig fra 13.-20. september.

Rapperen skulle i løbet af den sidste uge have spillet i Sverige, Rusland, Italien og Grækenland; de koncerter er enten aflyst eller blevet rykket.

Hør podcast: Tekashi-cast i Standard #31: 6ix9ine har trollet sig helt til tops

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

 

View this post on Instagram

 

A post shared by BEBE IS OUT NOW !! (@6ix9ine) on

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af