Apple køber Shazam og vil gøre musik-appen reklamefri

Apple køber Shazam og vil gøre musik-appen reklamefri
Shazam. (Foto: Apple)

Tilbage i december meddelte Apple, at de ville overtage musikappen Shazam – eftersigende for et beløb omkring de 400 millioner dollars.

Nu har overtagelsen officielt fundet sted, og i en pressemeddelelse skriver Apple, at appen snart vil blive reklamefri, så »alle kan nyde det bedste af Shazam uden afbrydelser«.

Shazam blev lanceret i 2008 som en af de første apps i Apples App Store og har siden da været en af de mest brugte apps, når det handler om at få sin telefon til at genkende musik.

Ifølge Apples pressemeddelelse bliver Shazam brugt til at identificere musik 20 millioner gange dagligt.

Læs også: Det gode og det mindre gode ved Youtubes nye musikstreamingtjeneste

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af