Her er fem helt nye album, du skal høre i dag

Her er fem helt nye album, du skal høre i dag
Kevin Abstract fra Brockhampton.
Foto: Frazer Harrison/Getty Images
Hver fredag guider vi til ugens vigtigste udgivelser – denne gang med bl.a. Brockhampton, Christine and the Queens og MHD.

1. Brockhampton ‘Iridescence’

Det er som tommelfingerregel altid interessant, når det selverklærede boyband Brockhampton udgiver nyt album. Men efter at have smidt Ameer Vann ud af gruppen på grund af anklager om seksuelt misbrug føles netop denne udgivelse endnu mere pirrende – og i høj grad skelsættende for Brockhamptons videre færd. Desuden har albummet angiveligt været igennem en ikke så ubetydelig makeover, siden det tilbage i maj blev udskudt i forbindelse med anklagerne mod Vann.

Hør albummet via Spotify HER eller Apple Music HER.


2. Christine and the Queens ‘Chris’

Fire år er der gået, siden Christine and the Queens, eller bare Héloïse Letissier, udgav sit debutalbum ‘Chaleur Humaine’. Nu er den Nantes-fødte sangerinde klar med efterfølgeren ‘Chris’, hvor hovedpersonen udforsker køn og seksualitet med klar, fransk popmusik som ramme.

Læs vores anmeldelse af albummet HER.

Hør albummet via Spotify HER eller Apple Music HER.


3. Lightwave Empire ‘Heart of Noise’

To år efter debut-ep’en ‘Kill Me With Love’ er Lightwave Empire med den tidligere Spleen United-sanger Bjarke Niemann i front nu klar med debutalbummet ‘Heart of Noise’. Niemanns brud med Spleen United og sin stiftelse af Lightwave Empire skal ses som et skridt ud i lyset og væk fra mørket. »Alle sangene fra det nye album kom ret hurtigt og var et naturligt forsøg på eskapisme, simpelthen lave et rum, hvor man har lyst til at være. Det skulle være modpolen til nedturen«, siger Niemann i en pressemeddelse, hvor »nedturen« refererer til hans kones mor, der begik selvmord juleaften i 2012.

Læs vores anmeldelse af albummet HER.

Hør albummet via Spotify HER eller Apple Music HER.


4. Dør nr. 13 ‘Verden i flammer’

»Hellere brænde op / end at brænde ud«, skråler forsanger Lasse Storm på Dør nr. 13’s seneste single ‘Assistens’ i en mindre omskrivning af Neil Youngs ikoniske linjer på ‘Hey Hey, My My (Out Of The Blue)’. Igen og igen gentager han sætningen, og dén indignation skulle også være at finde på resten af det danske rockbands debutalbum.

Hør albummet via Spotify HER eller Apple Music HER.


5. MHD ’19’ (udkom 19. september)

Endeligt er der en helt frisk sending fransk afro-trap til de trængende. Signeret af MHD, alias Mohamed Sylla, naturligvis. Albummet, som udkom onsdag og bærer titlen ’19’, spænder over hele 61 minutter fordelt over, ja, 19 sange, og er proppet med sædvanlig hoftevrikkende energi og overlegen levering.

Læs vores anmeldelse af albummet HER.

Hør albummet via Spotify HER eller Apple Music HER.


Det er en pakket uge – hvis du vil være helt opdateret, skal du også høre:
Prince ‘Piano & a Microphone: 1983’
Skammens Vogn ‘Musik og drøm’
Mutual Benefit ‘Thunder Follows the Light’
Beak ‘>>>’
Metric ‘Art Of Doubt’
Ryan Hemsworth ‘Elsewhere’
The Field ‘Infinite Moment’
Bhad Bhabie ’15’

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold