Hør Eminem skyde tilbage mod Machine Gun Kelly på det nye diss-track ‘Killshot’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Eminem holder sig ikke tilbage med at disse sin medrappere på sit nye album ‘Kamikaze’. Han er blandt andet gået hårdt efter Machine Gun Kelly, der i 2012 tweetede, at Eminems datter var »hot as fuck«. Og det har udviklet sig til en godgammeldags beef.

For lidt over en uge siden svarede Machine Gun Kelly tilbage med diss-tracket ‘Rap Devil’, og nu fyrer Eminem tilbage med nummeret ‘Killshot’. Og med linjer som »I’m 45 and still outselling you« og »I’d rather be 80-year-old me than 20-year-old you« lægger Eminem ikke fingre imellem.

Han svarer desuden også direkte på flere af Machine Gun Kelly’s angreb på ‘Rap Devil’. MGK rapper blandt andet »Last time you saw ‘8 Mile’ was at home on a treadmill«, hvor Eminem svarer tilbage med linjerne »I’m really sorry you want me to have a heart attack/Was watchin’ ‘8 Mile’ on my NordicTrack/Realized I forgot to call you back«.

Det helt store slag må dog siges at være denne linje fra Eminems ‘Killshot’: »The day you put out a hit’s the day Diddy admits that he put the hit out that got Pac killed«.

Eminem slutter svadaen af i et lidt mere fredeligt toneleje: »Oh, and I’m just playin’, Diddy. You know I love you«.

Læs også: Eminem taler ud om sit homofobiske Tyler, the Creator-diss: »Det gik måske for vidt«

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af