Hør første single fra Thom Yorkes dystre ‘Suspiria’-soundtrack

Hør første single fra Thom Yorkes dystre ‘Suspiria’-soundtrack
Thom Yorke på årets NorthSide. (Foto: Kasper Månsson/Soundvenue)

I Luca Guadagninos remake af gyserklassikeren ‘Suspiria’ fra 1977 får Thom Yorke debut som filmkomponist. Det er for Radiohead-frontmanden en helt ny disciplin, og han har beskrevet det »som at lave trylleformularer«. På ‘Suspirium’, første single fra soundtracket, får vi første smagsprøve på, hvordan »trylleformularer« tager sig ud i lyd.

Filmen, skal det lige siges, foregår på en balletskole i Tyskland – og balletten mærkes helt tydeligt på ‘Suspirium’. Yorke synger yndefuldt og skrøbeligt, næsten Neil Youngsk med sin dirrende levering, henover repetitive klaverrundgange, der i sig selv lyder som balletkoreografier.

»All is well, as long as we keep spinning«, synger han, inden sangen indtager en om muligt mørkere stemning med færre lyse klavertoner og en panfløjte, der melankolsk blæser ind i dansesalen.

I alt har Yorke komponeret 25 sange til ‘Suspiria’-soundracket, som vil blive udgivet på diverse platforme den 26. oktober.

Læs også: Venedig-highlight dag 4: Heksefilmen ’Suspiria’ er en hjemsøgende dæmon.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af