Hør Møs nye single ‘Way Down’ – afslører trackliste og gæster til nyt album

Hør Møs nye single ‘Way Down’ – afslører trackliste og gæster til nyt album
Mø.

Fire år er der gået, siden udgav sit debutalbum ‘No Mythologies to Follow’. Sidste år udkom ep’en ‘When I Was Young’, og nu er Karen Marie Ørsted altså endelig på trapperne med sit andet album ‘Forever Neverland’.

Indtil i dag havde hun sluppet sangene ‘Nostalgia’ og den Diplo-producerede ‘Sun In Our Eyes’, og nyeste tilføjelse i singlerækken er den primale ‘Way Down’, som med sine dominerende trommerytmer og indskudte ‘hoo’-råb lyder som en stammesang. Og når beatet dropper med lystigt fløjtespil, så er der altså dømt pompøs mavedans rundt om lejrbålet.

‘Forever Neverland’ kan allerede nu forudbestilles på eksempelvis iTunes, og derfor kan man nu også se, hvad tracklisten indeholder. Albummet kommer til at indeholde 14 numre, og Mø-fans kan se frem til samarbejder med Charlie XCX, Empress Of og What So Not.

Albummet udkommer den 19. oktober, og nederst kan du også se en albumtrailer, som indeholder lyd fra sangen ‘West Hollywood (Interlude)’.

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af