Kanye West springer ud som kreativ direktør for Pornhub Awards

Kanye West springer ud som kreativ direktør for Pornhub Awards
Kanye West.
Foto: Dimitrios Kambouris/Getty Images

I sidste måned kunne vi erfare, at Kanye West har et varmt forhold til Pornhub. I et interview med Jimmy Kimmel blev Kanye spurgt, om hans syn på kvinder havde ændret sig, efter han havde fået en datter, hvortil Kanye svarede: »Nej, jeg ser stadig Pornhub«. Porno-tjenesten kvitterede med et stort tak for hans loyalitet gennem årene og forærede ham et livslangt medlemskab.

På torsdag går den første Pornhub Awards-prisuddeling ned, og ingen ringere end Kanye West sidder i den kreative chefstol. Kanye er blevet showets kreative direktør, hvilket vil sige, han står bag designet af prisstatuetterne og stylingen af de forskellige uddeleres tøj, som der angiveligt kommer til at stå ‘Yeezy’ i nakken på.

Til prisuddelingen på torsdag vil Kanye efter sigende offentliggøre det nye nummer ’I Love It’ med Lil Pump akkompagneret af en Spike Jonze-instrueret musikvideo. Teyana Taylor, hvis seneste album ’K.T.S.E.’ Kanye har produceret, skal desuden optræde til showet.

Nyheden om samarbejdet med Pornhub landede via Kanyes hjemmeside wegotlove.com, hvor der lige nu ligger en slags rulletekst-trailer. Her står der under ’Musical guests’ både Kanye West, Young M.A., Blackbear og Dana Dentata, men hvorvidt Kanyes optræden kun sker via video-udgivelsen, eller om han også selv indtager scenen, fremgår ikke af traileren.

Læs også: Kanye sender Drake en uforbeholden undskyldning: »Jeg elsker dig, og jeg elsker Pusha«

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold