Nas taler Wyoming og syge elge hos Stephen Colbert – se ham optræde med ‘Adam and Eve’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Nas udgav i juni ‘Nasir’, hans første album siden ‘Life Is Good’ fra 2012. Albummet var selvfølgelig også ét i rækken af Kanye-producerede fra Wyoming, og især dén oplevelse – at tage til Wyoming for at indspille et album – fortæller Nas om hos Stephen Colbert.

Det var naturligvis Kanyes idé at isolere sig i Wyoming, og når han som producer af ‘Nasir’ insisterede på, at det var her, det skulle foregå, var det bare om komme afsted for den Brooklyn-fødte Nas. Og helt skidt var det faktisk ikke.

»Menneskene der var alletiders. Et af de smukkeste steder, jeg var været. Og så var det det sidste sted, jeg havde tænkt, jeg skulle indspille et album«, siger Nas.

Colbert vil også høre Nas, om dyrene i Wyoming var efter ham, for det er jo »grizzly country«.

»Jeg så en elg«, svarer Nas helt tørt, og forklarer, at han syntes, den så lidt sløj ud. »Man kan genkende en syg elg, når man ser den«.

Se interview forneden og Nas’ optræden med ‘Adam & Eve’ fra ‘Nasir’ øverst.

Læs også: Vi bør alle være taknemmelige for Kanye Wests opgør med tidens (alt for) lange hiphopalbum.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af