De nyeste tracks fra danske hiphop-artister – lyt til ’DK rap’ på Spotify

Per Vers’ guide til de bedste samples i musikhistorien

Per Vers’ guide til de bedste samples i musikhistorien
Per Vers.
Foto: Jesper Skoubølling
I anledning af Per Vers’ nye album ‘Knust kunst’ fortæller hiphop-altmuligmanden om sine bud på de bedste samples i musikhistorien – mest i hiphop, selvfølgelig.

Per Vers udgav i fredags ’Knust kunst’, det hidtil mest ambitiøse album fra den danske hiphopveteran. Tolv numre baseret på tolv samples fra den danske sangskat – fra Annisette til Carpark North.

I forlængelse af albummets præmis bad vi Vers om at pege på fem af hans favorittilfælde i musikhistorien, hvor et sample har været helt genialt. Han vendte tilbage med tre hiphopnumre, en rocksang – og et helt album. Og så syv album ekstra i en ‘honorable mentions’ og til slut en playliste med over 20 timers musik, hvor samplingen er i fokus. Bare fordi han ikke kunne lade være.

Læs, lyt og bliv klogere på samplingens vidunderlige vinylverden.

1. Brand Nubian ’All For One’
– Produceret af Brand Nubian, fra albummet ’One For All’ (1990)

»Det ultimative rapnummer i min verden. Samplet er et éntakts-loop – og deres tre meget forskellige stemmer og flows henover er nok til at klistre mig til højttaleren i alle fem minutter. Grand Puba Maxwell var min yndlingsrapper dengang – han havde så meget swag, før ordet fandtes. Jeg elskede, hvor meget støv og knitren, der var i loopet, hvilket bare blev en del af rytmen. De magiske to sekunder er fra James Browns lange, spacede jam ‘Can Mind’. Riffet er ikke et riff, det kommer kun én gang som en del af en lang rytmisk vandren og vender aldrig tilbage.

For en måneds tid siden skulle vi sige farvel til Jeppe Bisgaard (Jay-B, red.), som var rigtig vigtig i den formative del af min hiphopopdragelse. Jeg sagde ja til at hoppe på scenen i Vega, hvor folk samledes efter begravelsen, hvilket var noget af det sværeste, jeg har prøvet.

Det var Ras Money (Raske Penge, red.), der spillede plader, mens folk snakkede og mindedes. Raske Penge og jeg sendte kassettebånd til hinanden i de helt tidlige dage, så jeg stod bare og blev tæppebombet af minder og sorg, samtidig med jeg skulle ind og performe lige om lidt. Han spillede udelukkende reggae og soul. De allerfedeste ting, der alle kunne være på listen her. Inden han som det allersidste punkt på dagen skal give mig et beat (som i øvrigt bliver ’Nautilus’ med Bob James – et af de mest samplede numre overhovedet), så siger han: Jeg har én hiphopplade med – og så sætter han ’All For One’ på, og jeg bryder bare ud i gråd, fordi det er hele min ungdom indkapslet lige dér i, ja, det ultimative rapnummer. Dén optræden var svær. Hvil i fred, Jay-B!«


2. DJ Shadow ’Organ Donor’
– Produceret af DJ Shadow, fra albummet ’Endtroducing…’ (1996)

»DJ Shadow snupper en snas teatralsk Giorgio Moroder-orgel, der ville være perfekt i en Tarantino-film, og kommer vidt omkring på bare to minutter. Starter med et simpelt loop, hvilket er vildt nok, når de perfekte trommer lægges ind over. Men så kommer kæbetaberen, da han stopper trommerne og forvansker loopet mere og mere i bittesmå, men stadig organiske bidder, indtil han til sidst transponerer det hele ned og lægger enkelttoner en oktav op. Han freaker det komplet på en måde, jeg slet ikke forstår. Det var første gang, jeg hørte nogen, der på dén måde virkede helt fri i deres omgang med sampleren og spillede en solo, som var han jazzmusiker – med de lyde, der nu måtte være til rådighed. Når trommerne vender tilbage, er jeg helt færdig.

’Endtroducing…’ (DJ Shadows debutalbum fra 1996, red.) dyrkede vinylkultur, som jeg ikke havde set før, og man sad og savlede over pladebutikken på coveret. Vi var lige begyndt at lave musik på det her tidspunkt – jeg vandt som 17-årig en rap-konkurrence, hvor præmien var en Ensoniq-sampler. Indtil jeg fik den, troede jeg, at man med en sampler kunne vælge, hvilket instrument i en sang man ville hive ud og bruge… Jeg var meget skuffet, da det ikke var tilfældet. Og så kunne den kun sample fem sekunder – i mono. To et halvt i stereo!«


3. Pete Rock & CL Smooth ‘They Reminisce Over You’
– Produceret af DJ Pete Rock, fra albummet ‘Mecca And the Soul Brother’ (1992)

»’Today’ i Tom Scotts udgave er grundlaget for Pete Rock & CL Smooths ’They Reminisce Over You’, som er en holy grail-sang, som ‘alle’ kender. Så egentlig ville jeg ikke bruge en plads på listen til en så åbenlys klassiker. Men det er jo bare ‘alle’ i min lille kreds, så der skal fede anførselstegn omkring. For 99,9 procent af danskerne kender jo ikke ’T.R.O.Y.’ (’They Reminisce Over You’, red.), og 99,9 procent kender ikke ’Today’, som er en af verdens smukkeste sange. Så lad mig da lige få nogen af jeres læsere til at tjekke dette stykke musik. Forhåbentlig.

Det var et af de steder, jeg startede. Jeg havde lyttet til rap i et par år, da ’T.R.O.Y.’ kom ud og blæste alle væk med omkvædets saxofon-riff. De samme akkorder kunne jeg finde på mit yndlingsalbum dengang, Black Sheeps ’A Wolf In Sheep’s Clothing’. Men lyden var anderledes. Det forstod jeg ikke rigtig.

Black Sheep og Pete Rock samplede den samme sang, men i to forskellige udgaver med to forskellige artister. I dag er alt det mystiske væk, hvor alle samplekilder er listet og databaset. Først kom the-breaks.com (der sjovt nok stadig er online), og så overtog almægtige whosampled.com. Men inden var der masser af røverhistorier, gætterier og stor status i, hvem der havde mest paratviden om, hvor de fede tracks var blevet planket fra.

Der er et ’Yo! MTV Raps’-afsnit, hvor Black Sheep hiver en plade ud fra de tilsyneladende uendelige pladereoler og siger: »Hov, der er den, vi brugte!«. Vi prøvede at pause VHS-båndet i det halve sekund, hvor man lige nøjagtig ikke kunne se, hvad det var. Så vidste man bare, at det var en lyserød plade.  Mange år senere fandt jeg ud af, at det var Jefferson Airplane… Der lærte jeg om coverversioner, og hvordan det kunne føre videre.

’Today’ er med på listen, fordi det er vildt smuk melodi, der præsenterede mig for psykedelisk rock og drømmeriske 60’er-ting. Riffet ligger i øvrigt også som et mellemspil på Malk De Koijns ’Sneglzilla’ spillet live på cello. ’Sneglzilla’ er mit yndlingsalbum i dansk rap. Der er mange detaljer, og Tue Tracks produktioner bygger på dygtige, kreative opklipninger af sjældne plader. Idérigdommen er ude af denne verden, og pladen holder stadig 100 procent her 15 år senere. Evig respekt til Tue T!«

Annonce

4. The Verve ’Bitter Sweet Symphony’
– Produceret af The Verve, fra albummet ’Urban Hymns’ (1997)

»Et af de første eksempler på et hit uden for hiphop, hvor den centrale del er et sample. Et ungt rockband, der sampler en orkestral udgave af et gammelt rockband (The Rolling Stones, red.). Den melodi, han skriver rundt om verdens smukkeste strygerloop (jeg er en sucker for strygere), er genial. Omkring årtusindskiftet blev samples en integreret del af popmusik, hvor breakbeats, trommeloops og melodibidder dannede grundlag for kæmpe hits fra Robbie Williams, Britney Spears, George Michael, Madonna og så videre«.


5. J. Dilla ’Donuts’
– Helt album, produceret af J. Dilla (2006)

»Dilla er nok min yndlings-discdoktor. Han er manden bag mange rap-klassikere (Pharcydes ’Drop’ og ’Running’, Black Stars ’Little Brother’, De La Souls ’Stakes Is High’, Quests ’Get A Hold’, Slum Villages ’I Don’t Know’ og så videre). Men han peaker på dette instrumental-album, som han lavede i sygesengen, inden han døde alt for ung af en åndssvag autoimmun sygdom. På ’Donuts’ kan man dissekere hver eneste sang… Damn, hører ’Mash’ lige nu, mens jeg skriver – det er vanvid! Alt herpå er cremeindsmurt, dyppet i chokolade og bliver kun vildere og mere, når man hører de originaler, han har haft nallerne i.

For mig havde Dilla 00’erne, som DJ Premier havde 90’erne. Siden da er faklen endt hos Squarepusher, Flying Lotus, Kaytranada og mange andre. Folk er blevet dygtigere, teknologien er blevet tusind gange vildere, de har flere erfaringer, historie og stærke skuldre at stå på, men her bliver samples splittet meget ad, at originalener og jagten på dem næsten bliver ligegyldig. Og som man kan se på listens dateringer, er det fra da det hele var nyt og uprøvet, at stilen står stærkest i mit sind«.


Honorable mentions: Syv album, der ifølge Per Vers er »perfekte med hensyn til produktionsteknik og valg af samples«

Madvillian ’Madvillian’ (2004)
Wu-Tang Clan ’Enter The 36 Chambers’ (1993)
A Tribe Called Quest ’Midnight Marauders’ (1993)
Public Enemy ’It Takes A Nation Of Millions’ (1988)
The Avalanches ’Since I Left You’ (2000)
Ice Cube ’Death Certificate’ (1991)
Main Source ’Breaking Atoms’ (1990)


Og slutteligt Per Vers’ 289-sange lange playliste, som han lavede i forbindelse med denne artikel.

Per, we salute you!