Se Childish Gambino, Elton John og Liam Gallagher dedikere sange til Mac Miller

Se Childish Gambino, Elton John og Liam Gallagher dedikere sange til Mac Miller
Mac Miller til Coachella 2017. (Foto: Christopher Polk/Getty Images)

Siden Mac Millers alt for tidlige død i fredags er internettet strømmet over med sympatierklæringer og mindeopslag. Og naturligvis er Pittsburgh-rapperen i løbet af weekenden også blevet hyldet fra scenekanten, hvor blandt andre Childish Gambino, Elton John og Liam Gallagher har dedikeret sange.

Under et show i Chicago dedikerede en tydeligt rørt Childish Gambino sit nummer ‘Riot’ til Miller:

»Han var den sødeste fyr, han var så rar. Vi var begge ‘internet music kids’, og en masse af kritikerne var sådan ‘this corny-ass white dude, this corny-ass black dude’. Vi plejede at snakke, og den her dreng, han elskede bare musik«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Meget passende var Elton John i weekenden forbi Millers hjemstat Pennsylvania, hvor han dedikerede ‘Don’t Let the Sun Go Down On Me’:

»Jeg vil gerne dedikere denne sang til Mac Miller. Helt ufatteligt gik han bort i går, 26 år gammel. Det er ubegribeligt, at det er sket for én så ung og med så meget talent. Jeg vil gerne sende alt vores kærlighed og vores bedste tanker til hans elskede, hans familie, hans venner. Og, Mac, hvor end du er, så håber jeg, at du er glad nu«.

Og fra en mere uventet kant dedikerede Liam Gallagher ‘Live Forever’ til Miller under sin optræden i Berlin:

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af