Big Boi og hans groovy nimandsorkester spiller to Outkast-numre i Tiny Desk Concert

»God eftermiddag. Vi er kommet fra planeten Stankonia for at give jer tre store sange bag dette tiny ass desk«, indleder en veloplagt Big Boi sin ‘Tiny Desk’-optræden hos NPR.

Outkast-legenden er i anledningen hoppet i en hoodie med teksten »Trap House – Serving Daily«. En trøje, som hele hans ni mand store orkester i øvrigt rocker.

Herfra slår den velsvingende flok over i ‘So Fresh, So Clean’ fra Stankonia (2000), videre til ‘All Night’ fra Big Bois ‘Boomiverse’ (2017), inden de slutter af med ‘The Way You Move’ fra Outkasts ‘Speakerboxx / The Love Below’ (2003).

Især Big Boi og Sleepy Browns a cappella-inledning til ‘The Way You Move’ er værd at spidse ører til. Smoooth.