Den ventede musikvideo til Travis Scotts ‘Sicko Mode’ er visuelt overdådig

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Travis Scott lagde en psykedelisk visuel stil for ‘Astroworld’ med den vanvittige musikvideo til ‘Stop Trying to Be God’, der blandt andet involverede et rappende får og hele to genfødsler af Scott.

Nu har han endnu engang slået pjalterne sammen med Dave Meyers, der har instrueret den ventede musikvideo til det fragmenterede hit ‘Sicko Mode’ sammen med Scott selv. Og endnu engang er makkerparret tilbage med en musikvideo, der sprænger rammerne for det normale.

Musikvideoen udspiller sig i Scotts hjemby, Houston i Texas, hvor Drake går tur med sin hund under et fremmed himmellegeme. Herefter springer videoen mellem en række forskellige scener, der skildrer en mærkværdig bagside af storbyen i rød røg og med Travis Scott til hest, men som heller ikke er bange for at eksperimentere med de store billeder.

Læs også: Se Travis Scott indtage ‘Saturday Night Live’ med John Mayer og Kevin Parker

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af