»Sjældent stærk musikdokumentar« – se den rørende ’Amy’ på C More

G.O.O.D. Music-talentet Sheck Wes’ debutalbum er horror-trap med et glimt i øjet

G.O.O.D. Music-talentet Sheck Wes’ debutalbum er horror-trap med et glimt i øjet
Sheck Wes.
G.O.O.D. Music-talentet Sheck Wes’ debutalbum er horror-trap med et glimt i øjet - Mudboy
4 6
Sheck Wes
'Mudboy'

Album, Universal

Den unge G.O.O.D. Music-protegé Sheck Wes kan ikke klage over omstændighederne for udgivelsen af sit debutalbum. Det 14 track lange ’Mudboy’ er udgivet i et samarbejde mellem Kanyes lABEL og Travis Scotts Cactus Jack Records, og Sheck Wes har selv gæstet sidstnævntes ‘Astroworld’ med et stærkt hook på ‘No Bystanders’ og et fornemt shout-out fra Drake på ‘Sicko Mode’ efterfulgt af det noget mindre fornemme (og super originale) ad-lib »BITCH«.

Hans rigtige navn er Khadimoul Rassoul Cheikh Fall, og den 20-årige rapper har muslimske rødder i Senegal. Som 17-årig blev Wes sendt på opdragelsesrejse til moderens hjemland efter en hård ungdom i Harlem, og da han nogle måneder senere vendte tilbage, begyndte han sin rejse mod stjernerne gennem musikken og en modelkarriere, der med raketfart blandt andet landede ham en plads i Kanyes Yeezy Season 3.

På trods af den lysende fremtid centrerer albummet sig hovedsageligt omkring den hårde opvækst i Harlem, og ‘Mudboy’ er Wes’ forsøg på endelig at grave sig fri af mulden. Udgivelsens timing rammer perfekt som optakt til Halloween, for størstedelen af albummet skriger horror-trap. Så hvis du står og mangler inspiration til en uhyggelig udklædning, så er Sheck Wes din redningsmand: Halloween-helgarderingen kan opnås med noget så simpelt som en lommehøjtaler og det mørke intronummer ‘Mindfucker’ på repeat – så er udklædningen slet ikke nødvendig.

De fleste beats bevæger sig i samme dunkle afkroge, og ‘Mudboy’ er et perfekt soundtrack til mørket og kuldens øgende indtræden. Selv om beatsene på ‘Danimals’, ‘Vetements Socks’ og ‘Never Lost’ er mere afslappede, så er det i vreden og mørket, at Sheck Wes skinner klarest, og det er her, hans upolerede stemme kommer til sin fulde ret.

Sponsoreret indhold
En præst, en gangster og en kultleder går ind på et hotel
… og deres mørke, mystiske hemmeligheder smuldrer i den stjernespækkede thriller ‘Bad Times at the El Royale’. Find spilletider og billetter her.
Nordisk Film

Den populære single ‘Mo Bamba’ er en kæmpe banger, hvor Wes ikke kun smider endnu en af sine utallige basketball-referencer, men hvor han også trækker sit stærkeste våben i form af den umiddelbare stemmebrug i de simple hooks, der lyder som alt andet end skønsang. Bassen er der selvfølgelig, men et decideret drop er ikke nødvendigt, fordi al energien ligger i den råbende effektløse vokal, der i sig selv er nok til at splitte ørene.

Den gennemgående punkede tilgang til musikken er også perfekt eksemplificeret her i fødslen af Wes’ karakteristiske »Bitch«-ad-lib i midten af sangen, hvor beatet først stopper ved en fejl, og Wes bander improviserende, inden beatet på mirakuløs vis vender tilbage i verset.

Vreden er overalt på ‘Fuck Everybody’, og energien syder i ‘Live Sheck Wes’ (tidligere udgivet som singlen ‘Live SheckWes Die SheckWes’), der har samme fremdrift som tidlige Lil Pump-tracks med et enkelt hook, effektive bars samt et (irriterende) vellykket overforbrug af »Gang«-ad-libs. Men Wes’ tekster stikker en tand dybere end Pumps (Hvad? Umuligt!), og han bruger også sin utrænede stemme til at skabe skrøbelighed og følsomhed.

Okay, de falske toner tager klart overhånd på det frygtelige omkvæd i ‘WESPN’, og Sheck Wes er langt fra nogen stor lyriker. Men på ‘Never Lost’ holder han balancen i dybet med de indledende linjer »time never wasted and love never lost«, hvor den stille, autotune-løse vokal vellykket frembringer større følelser og nye sider af Sheck Wes som kunstner. Med det langt fra tidstypiske fravalg af auto-tune står han på sin vis mere ærligt frem end de mange følsomme Soundcloud-rappere, og han undgår samtidig den vokaltekniske skuffelse, der eksempelvis afslørede sig for nyligt til Juice WRLD’s koncert i Store Vega.

Sheck Wes bevæger sig i et horror-univers mørkere end natten, men halvdelen af hans linjer er referencer til basketball. På ‘Jiggy On the Shits’ rapper han på sit senegalesiske modersmål wolof som en hyldest, men han skifter tilbage til engelsk med genialt ignorante linjer, som om han er den første rapper til nogensinde at rappe på to sprog, og i videoen til ‘Mo Bamba’ kaster han pengesedler fra en el-scooter med en brækket fod.

Han mener det øjensynligt, men han præsenterer også sin musik med et glimt i øjet. Det er denne umiddelbare tilgang til musikken, der gør ham til en spændende rapper, som fortjener sin plads blandt tidens største hiphoptalenter.


Kort sagt:
Sheck Wes’ mørke horror-trap er det perfekte soundtrack til efterårets indtræden. Størstedelen af numrene omhandler rapperens hårde opvækst i Harlem fortalt gennem utallige basketball-referencer og hyldestglimt til sine senegalesiske rødder. Han bruger sin upolerede stemme til at skabe utrolig energi, men også til at vise skrøbelighed.

Advertisement