Jack White og The Raconteurs arbejder på første album i ti år

Jack White og The Raconteurs arbejder på første album i ti år
The Raconteurs i 2008 i Pittsburgh, Pennsylvania. (Foto: Karl Walter/Getty Images)

The Raconteurs – med Jack White i front – er på vej med et nyt album, deres første siden ‘Consolers Of the Lonely’ fra 2008. Og det er faktisk netop i forbindelse med dette album, at gruppen udgiver nye sange.

I anledning af tiåret for ‘Consolers Of the Lonely’ udgives albummet i en jubilæumsudgave, som også vil indeholde to friske sange fra den garagerockende kvartets kommende album. Jubilæumspakken sendes på gaden til oktober.

Udover White består The Raconteurs af Brendan Benson, Jack Lawrence og Patrick Keeler. Det nye album forventes ude til næste år.

Læs anmeldelse: Jack White på Tinderbox

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af