Roskilde Festival afslører de 12 første navne til 2019 – Travis Scott på Orange

Roskilde Festival afslører de 12 første navne til 2019 – Travis Scott på Orange
Orange Scene.
Foto: Sophus Wolf/Soundvenue

Så er vi i gang! Der er otte måneder til Roskilde Festival anno 2018, og nu har bookinggruppen afsløret de første 12 navne til næste års plakat – inklusiv en amerikansk rapper som hovednavn med tilhørende spilledag.

Dagens offentliggørelser er:
Travis Scott (US) – 4. juli
Scarlet Pleasure (DK)
Testament (US) – 4. juli
Alma (FI)
Blawan (UK) – 4. juli
Ghetto Kumbé (CO)
Full of Hell & The Body (US)
Julia Holter (US)
Nicola Cruz (EC)
Parquet Courts (US)
Rival Consoles (UK)
Tirzah (UK)

Øverst på plakaten finder man trap-rapperen Travis Scott, som tidligere i år udgav det ambitiøse ’Astroworld’-album. Amerikaneren er ekstremt populær, og hans koncerter er kendt for et vanvittigt højt energiniveau med moshpits til højre og venstre. Scott har fået æret af at spille på Orange Scene torsdag den 4. juli – er han klar til det, og er Orange klar til ham?

Herudover byder dagens pakke på et gensyn med Scarlet Pleasure, der vender tilbage til Roskilde Festival efter deres orange popshow i 2016.

Dagens annonceringer indeholder også hårdere rockmusik i forskellige gevandter fra Testament og Full of Hell & The Body. Hertil moderne popmusik fra Tirzah og Alma samt solide elektroniske bookinger i Rival Consoles og Blawan.

Læs om vores fem favoritter fra dagens bandpakke HER.

Roskilde Festival anno 2019 foregår den 29. juni-6. juli. I alt 180 navne kommer til at pryde plakaten. Billetsalget starter 30. oktober.

Læs også: Er Travis Scott klar til Orange – og er Orange klar til ham?

Læs også: Roskilde Festival: Her er vores fem favoritter blandt dagens annonceringer

Læs også: Travis Scotts fem største moshpit-bangers – og tre sange der viser, at han er meget mere end det

Læs også: Kære Travis Scott: Fem ønsker til rapperens koncert på Orange Scene

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold