Se videoen til Lil Peeps ‘Cry Alone’ – første single fra posthumt album

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Da Lil Peep døde af en overdosis i slutningen af 2017, havde han netop udgivet albummet ‘Come Over When You’re Sober, Pt 1’, der blev hans store gennembrud. Det album står nu som emorappens første store værk. Lil Peep døde som 21-årig, men havde allerede grundlagt en genre og var blevet en helt for mange.

Men af de sørgeligste ting var, at hans kunstneriske værk var uafsluttet. Vi havde jo kun fået ‘Part 1’. Det ændrer sig nu.

Peeps producer Smokeasac har længe talt om, at anden del af ‘Come Over When You’re Sober’ i princippet var færdig, og nu har dén udgivelse altså fået en releasedato (9. november), samtidig med at singlen ‘Cry Alone’ er udkommet med tilhørende video.

Sangen indkapsler ret præcist, hvad Peep kunne: Produktionen inkorporerer poppunk-guitar, mens teksterne kredser om de alt for velkendte emner af angst, fremmedgørelse og så de stoffer, der endte med at slå rapperen ihjel: »I don’t wanna cry alone right now / kissing on the styrofoam right now / I don’t wanna cry alone right now / I just did a line of blow right now«.

Sangen er den seneste i en række af posthume udgivelser, der også tæller samarbejder med Marshmello og XXXTentacion. Men ‘Cry Alone’ er altså den første sang, der skulle være fra et decideret Peep-album. Se artworket og tracklisten til ‘Come Over When You’re Sober, Pt. 2’ forneden.

Trackliste: ‘Come Over When You’re Sober, Pt. 2’
1. ‘Broken Smile (My All)’
2. ‘Runaway’
3. ‘Sex with My Ex’
4. ‘Cry Alone’
5. ‘Leanin’’
6. ’16 Lines’
7. ‘Life is Beautiful’
8. ‘Hate Me’
9. ‘IDGAF’
10. ‘White Girl’
11. ‘Fingers’
Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Læs også: Lil Peeps musik var ét stort råb om hjælp – hvorfor blev det ikke hørt?

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af