1. Tay Keith
22-årige Tay Keith fra Memphis er i den bedste position, man kan være i som ung amerikansk beatmager. Han er nemlig Drakes nye favoritproducer.
Drake fik øje på Tay Keith, fordi han stod bag Memphis-rapperen BlocBoy JB, som den canadiske superstjerne lavede hittet ’Look Alive’ med. BlocBoy JB er en karismatisk rapper med en slags umiddelbar karisma a la 2 Chainz, men den sande stjerne her var produceren.
Tay Keiths beats har en rå kvalitet og bastung bund, der kunne minde om de tunge Soundcloudrap-beats, der er kommet frem på det seneste. Men hans produktioner har samtidig noget gyngende og rytmisk, der viser, at han kommer fra sydstaterne – og nok har hørt en del Three 6 Mafia.
Vigtigste tracks:
BlocBoy JBs ‘Look Alive’ med Drake og sidstnævntes ’Nonstop’ fra dette års ‘Scorpion’-album. Derudover nyere ting som Gunna og Lil Babys ’Never Recover’ og Travis Scotts ‘Sicko Mode’. Begge sidstnævnte sange gæstes også, selvfølgelig, af Drake.
2. Phoelix
Saba og Noname har lavet to af årets stærkeste album, uden at de egentlig har råbt vildt højt om det. De er sådan nogle artister, der tit flyver under radaren, selv om de laver sofistikeret, stærk hiphop, der tager genren i nye retninger.
Men bag nogle af de mest interessante sange fra de her to stærke og subtile artister, står en endnu mere skjult skikkelse: Chicago-produceren Phoelix.
Han har været executive producer på hele Nonames ’Rom 25’ og skabt en lyd, der skifter fra intim og inviterende til udfordrende og eksperimenterende. Det er soulet hiphop, der aldrig mister sin kant. Phoelix var ikke involveret i Sabas stærke ’Care For Me’-album fra i år, men han har produceret en række af rapperens tidligere sange.
Faktisk kommer både Saba og Noname fra samme miljø som Chance the Rapper. Og mens Chance (figurativt og bogstaveligt) render rundt i Wyomings bjerge sammen med Kanye, ser det ud til, at Chicagos undergrundsmiljø har fundet en stærk ny producerstjerne i form af Phoelix.
Vigtigste tracks:
Tjek det tidlige samarbjede ‘Shadow Man’, hvor Saba, Smino og Noname deler mikrofonen og rapper om de mange mord i Chicago, og hvordan tragedierne også har ramt dem. Gå derefter videre til hele Nonames stærke ‘Room 25’ (eller i hvert fald bare den funkede ‘Blaxploitation’, hvis du er utålmodig) – og slut af med Phoelix egen sang ‘Drip’. Han har nemlig også selv en exceptionelt stærk stemme og lyder faktisk en smule som Anderson .Paak.
3. CashMoneyAP
CashMoneyAP er kongen af type-beats. Hvad er type-beats? Det er de produktioner, du kan købe online, og som er opkaldt efter, hvad de lyder som. Du kan for eksempel købe et ’Drake-type beat’, og så lyder det som om, nogen har hjertesorger i Canada på grund af en streng ekskæreste.
Den beat-økonomi, der findes online, er blevet ekstremt omfattende, og tit er producere underbetalt og får aldrig deres krediteringer. Men ikke CashMoneyAP. Han solgte længe sine hypermelodiske beats til hele verden billigt på internettet, men er nu nået helt til tops blandt tidens mest efterspurgte producere.
Og det er især hans øre for den uimodståelige melodi, der har bragt ham den store succes. Han kan få de mest umiddelbart catchy lyde til at passe ind i et benhårdt trap-univers. Men samtidig er han en i sin kerne en type-producer, der kan producere i mange forskellige retninger alt efter efterspørgsel.
CashMoneyAP kan skifte fra boblende, nærmest sci-fi-agtige lyde, når han producerer for Ski Mask the Slump God (’BabyWipe’), til helt bløde, melodiske beats for Lil Skies (’Nowadays’, ‘Lust’). Men der er alligevel en helt unik kerne i hans beats, der har gjort, at han nu er nået så langt, at folk på internettet faktisk sælger CashMoneyAP-type beats.
Vigtigste tracks:
Ski Mask the Slump Gods ‘BabyWipe’ og Lil Skies ‘Nowadays’ er hans største hits, og YoungBoy Never Broke Agains klaverballade ‘Love Is Poison’ viser CashMoneyAPs flersidighed. Men hvis du vil høre ham finde sin stemme som producer, skal du hoppe tilbage og høre Chief Keefs autotune-banger ‘Hoez N Oz’ fra 2013.
4. Romil Hemnani
Det er tit crewlederen Kevin Abstract, der får størstedelen af opmærksomheden i hiphop-boybandet Brockhampton. Men det er faktisk Romil Hemnani, der har produceret langt størstedelen af gruppens musik, siden de slog igennem med den første udgivelse i deres ’Saturation’-mixtapeserie.
Og hvis man kender det brogede Brockhampton-kollektiv, ved man, at det kræver flersidighed at iscenesætte dem. Den store flok rappere, sangere og instrumentalister har nemlig alle deres egen lyd og deres egne excentriske tics. Så det er exceptionelt heldigt, at Hemnanis største styrke er, at han producerer beats, der konstant muterer i nye retninger,
For selv om Romil Hemnani er relativt fast forankret i soulet, skæv hiphop, som vi kender den fra Neptunes, Kanye eller nyere folk som Tyler, the Creator, er det som om, han er for utålmodig til at lade én lyd præge et helt beat. Det gør hans beats til en ret så uforudsigelig fornøjelse.
’Bleach’ er en excentrisk Neptunes-pastiche, inden det pludselig bliver et vokalsample-drevet beat, der bliver slugt af en båndoptager, mens ’Zipper’ gynger som et Timbaland-track. Det kan lyde som om Romil Hemnani og Brockhampton tager lydene fra de ovennævnte kultproducere og remixer dem med hinanden, indtil de har noget, der lyder helt nyt.
Hemnani anerkender i øvrigt selv sine forbilleder. På Genius har han skrevet følgende kommentar på sangen ’Drugs’ af Kevin Abstract: »Jeg lod som om, jeg var Pharrell og Chad (Hugo, fra Neptunes, red.) og Timbo (Timbaland, red.), da jeg lavede det her beat«.
Vigtigste tracks:
Romil Hemnani har en finger eller flere med i spillet på stort set alle Brockhampton-sange. Men hans største øjeblikke som soloproducer er flersidige ting som ‘Queer’, der skifter fra nærmest 80’er-rap-agtige breaks til et afdæmpet, fløjtedrevet beat. Eller ‘Bleach’, der starter som noget, der kunne være taget fra Tyler, the Creators ‘Flower Boy’, men slutter med skrigende g-funk-synths. Men måske er det allerbedste sted at starte åbningsnummeret på det første ‘Saturation’-mixtape: Den dundrende ‘Heat’ lyder som den slags beskidte beats, Neptunes plejede at lave for Clipse.
5. Ludwig Göransson
Rolig, rolig, rolig: Vi ved godt, at Ludwig Göransson ikke på dén måde er en hiphopproducer. Men samtidig er han det lidt alligevel – også fordi hiphoppen rykker i nye retninger for tiden.
Dels har han lavet filmmusikken til hele ’Black Panther’-filmen, hvilket i sin tur er sivet ind i Kendrick Lamars version af soundtracket. Og dels står han bag de mange lydskift, Childish Gambinos har præsenteret i år.
Göransson er nemlig en ekstremt flersidig og gennemført musikalsk begavelse. Det er ham, der står bag den stilede funk fra ’Redbone’, men også den benhårde ’This Is America’, der blev en større viral sensation i 2018.
I tiden, hvor hiphop rykker væk fra de lyde, der historisk set har defineret genren, er Göransson en drivende kraft. Forhåbentlig er der flere end Donald Glover, der får øjnene op for ham i fremtiden. En anden producer, der trækker hiphoppen i en funket retning, er i øvrigt Om’Mas Keith, der tidligere har produceret for Frank Ocean og senest står bag Anderson .Paak og Kendrick Lamars ’Tint’.
Vigtigste tracks:
Kæmpehittet ‘Redbone’ med sin overlegne funk, den virale, Kendrick-agtige banger ‘This Is America’ og så den helt bløde ‘Summertime Magic’. Jep: Göransson kan det hele.
6. Ronny J
Ronny J’s beats indledes med producertagget »oh my God, Ronny!«, og den reaktion var der nok mange, der havde, første gang de hørte hans beats. For hans bastunge, distortede og pænt punkede produktioner lagde fundamentet til en helt ny hiphoplyd. Han tog fusen på hele scenen, da han skabte det, der blev kendt som Soundcloud-rap.
Ronny J udviklede denne her exceptionelt smadrede og intense lyd på beats for Denzel Curry (’Threatz’, ’Ultimate’) og slog så bredt igennem med Soundcloudrap-hits som Smokepurrps ’Audi’ og Lil Pumps ’Molly’. XXXTentacion og Ski Mask the Slump God tog lyden til de mest punkede ekstremer på nyklassikere som ’Take A Step Back!’.
Senest har han eksperimenteret mere og står blandt andet for 6ix9ines reggaeton-track ’Bebe’ og Eminems åbningsnummer på ’Kamikaze’-albummet (’The Ringer’). Og så har han desuden været med til at producere Kanye og Lil Pumps storhit ’I Love It’.
Vigtigste tracks:
Slå hovedet ind i væggen til tidlige Soundcloud-hits som Lil Pumps ‘Molly’ og XXXTentacion og Ski Mask the Slump Gods ‘Take A Step Back!’. Hvis du stadig har noget energi tilbage, så hør Ronny J’s lyd gå mainstream på Bhad Bhabie-hittet ‘Hi Bish’.
7. Pi’erre Bourne
Pi’erre Bourne fik sit store gennembrud med ’Magnolia’ af hans faste samarbejdspartner Playboi Carti. Sangen blev et sommerhit sidste år, og det gør måske, at han allerede er for gammel til denne her liste.
Men så alligevel ikke. For Pi’erre Bournes karakteristiske beats gennemsyrer nærmest hele hiphopscenen lige nu. De kombinerer næsten børneagtigt glade melodier med en række summende, døsige effekter og fucking hårde trommer – og hvis det beskriver størstedelen af trap-scenen i 2018, så er det ford Bournes beats simpelthen har haft så stor indflydelse.
Playboi Cartis ’Die Lit’ har været en af årets mest positive overraskelser, også takket være Pi’erre Bournes beats, og samtidig har produceren hevet den rå Soundcloud-rap i mere melodiske retninger gennem sange som Trippie Redds ’Poles 1469’ og 6ix9ines gennembrudshit ’Gummo’.
Samtidig har han også produceret tracks for de unge artister, der former lyden af lige nu, som Lil Uzi Vert, Travis Scott, Young Nudy, Lil Yachty og 21 Savage. Han kommer næppe til at forsvinde foreløbig.
Vigtigste tracks:
Pi’erre Bourne og Playboi Cartis gennembrud gik hånd i hånd med sidste års ‘Magnolia’ og ‘wokeuplikethis*’, der er perfekte eksempler på producerens døsige, melodiske signaturlyd. Senere udbyggede han lyden med den brutale ‘Gummo’ for 6ix9ine.
Læs også: 15 udenlandske album vi glæder os ustyrligt til i anden halvdel af 2018