The Good, The Bad & The Queen vender tilbage med første album i 11 år – hør ny single

The Good, The Bad & The Queen vender tilbage med første album i 11 år – hør ny single
The Good, The Bad & The Queen. (Foto: Pennie Smith)

11 år er der gået, siden supergruppen The Good, The Bad & The Queen udgav deres selvbetitlede debutalbum. Bandet består af Blur- og Gorillaz-frontmand Damon Albarn, Paul Simonon fra The Clash, Simon Tong fra The Verve og Tony Allen, og nu er de tilbage med singlen ‘Merrie Land’ – og et forestående album af samme navn.

Albummet er produceret af den mangeårige David Bowie-producer Tony Visconti, der står bag værker som Bowies Berlin-trilogi og hans svanealbum ‘Blackstar’ fra forrige år, og der er da heller ikke så lidt Bowie-æstetik at spore i det nye nummers hvirvlende paranoia og dramatiske fortællerstemme.

‘Merrie Land’ udkommer den 16. november.

Læs også: Se Gorillaz’ cover af Blurs klassiske ‘Song 2’ – med Graham Coxon på guitar

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af