Tyler, The Creator skyder julen ind med ‘You’re a Mean One, Mr. Grinch’

Tyler, The Creator skyder julen ind med ‘You’re a Mean One, Mr. Grinch’

Den figurerede også i den seneste trailer til den nye animationsudgave af 1966-klassikeren ‘The Grinch’, men nu er Tyler, The Creators opdaterede bud på den originale titelsang ‘You’re a Mean One, Mr. Grinch’ udgivet i sin fulde længde.

Tylers halvskæve sangstemme rammer fuldstændig plet – også i forhold til originalens skramlethed. Og når Tyler med sin ondskabsfulde rapvokal så slår over i helt nye linjer, der er skrevet ud fra Grinchens perspektiv, så er den hjemme:

»All them smiles homie / I turn ‘en frowns«.

Filmen, som har Benedict Cumberbatch i rollen som Grinchen, får dansk premiere den 29. november. Tyler har desuden komponeret en original sang til filmen kaldet ‘I Am the Grinch’.

Læs også: Tyler, the Creator taler om sin seksualitet, stoffer og alkohol i nyt interview.

Annonce