Anderson .Paak og Chance the Rapper-samarbejde på trapperne

Anderson .Paak og Chance the Rapper-samarbejde på trapperne
Anderson .Paak. (Foto: Alexandre Schneider/Getty Images)

På næste fredag lander Anderson .Paaks imødesete nye album ’Oxnard’. Et Dr. Dre-produceret album med en overvældende gæsteliste, der tæller navne som Pusha-T, Kendrick Lamar, J. Cole og Snoop Dogg. Men det er slet ikke de eneste prominente kunstnere, Anderson .Paak for tiden blander blod med – han barsler nemlig også med et nyt samarbejde med Chance the Rapper.

Anderson .Paak fortæller om sin alliance med Chances the Rapper, der efterhånden længe har rygtedes uden et regulært output, under et interview med Angie Martinez. Her fortalte .Paak, bedst som samtalen lakkede mod enden, at han og Chance har arbejdet på »en hel masse ting«.

Duoens samarbejde kommer ikke til at figurere på ’Oxnard’, men det kommer muligvis til at lande på Chances kommende udgivelse. »Or it might pop up tomorrow«, lyder det fra Paak med et mystisk, bredt smil.

Se hele interviewet med Anderson .Paak herunder, hvor han også kommer ind på arbejdet med ’Oxnard’, de forskellige gæster på albummet og ikke mindst Snoop Doggs undervurderede adlibs. Samtalen drejes hen på Chance-samarbejdet omkring 24. minut.

Læs også: Se Anderson .Paak forvandle Juice WRLD’s ’Lucid Dreams’ til et emopunk-pophit

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af