Det 16-årige rapfænomen Lil Mosey kommer til Danmark

Det 16-årige rapfænomen Lil Mosey kommer til Danmark
Lil Mosey. (Foto: Jeremy Deputat)

Hvor meget havde du opnået, da du var 16 år? Nok ikke så meget som Lil Mosey, der har flere hundrede millioner afspilninger på både Spotify og Youtube. Han er Soundcloud-rappens unge prins, og nu kommer han til Danmark for anden gang.

Lil Mosey giver koncert i Store Vega 29. januar.

Rapperen født Lathan Moses Echols har haft stor succes med numre som ‘Noticed’ og ‘Pull Up’, og i oktober fulgte han så singlerne op med debut-mixtapet ‘Northsbest’. Det blev udgivet på det mægtige pladeselskab Interscope, der også huser navne som Eminem og Soundcloud-kollegaen Juice WRLD, som Mosey for nylig var på verdensturné med, hvilket blandt andet bragte ham med til koncerten i Store Vega i september.

Lil Mosey er oprindeligt fra Seattle, der mildt sagt ikke er kendt for sin hiphop, men han har nu rykket teltpælene op og er rykket til Los Angeles.

Igen: Hvor var du, da du var 16?

Billetsalget til koncerten begynder 16. november kl. 10.00 via Billetlugen.

Lil Mosey (US)
29. januar
Store Vega
Billetpris: 250 kr.

Læs interview: Juice WRLD skal løfte emorap-arven fra Lil Peep og XXXTentacion

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af