Frank Ocean har sin Trump-hadende tante på besøg i nye afsnit af ‘blonded RADIO’

Frank Ocean har sin Trump-hadende tante på besøg i nye afsnit af ‘blonded RADIO’
Frank Ocean.

Ikke siden august i fjor, hvor han delte nummeret ‘Provider’, har Frank Ocean smidt en ny episode af sit radiogram ‘blonded RADIO’ ud. I går vendte den 31-årige stjerne imidlertid tilbage for en stund med tre særlige episoder om midtvejsvalget, der fandt sted natten til i dag, og hvor demokraterne erobrede Repræsentanternes Hus, mens republikanerne genvandt flertallet i Senatet.

Der er intet nyt musik, som Ocean ellers har haft for vane at dele i ‘blonded RADIO’, men til gengæld er der er alt muligt andet interessant – og især et spændende indblik i den politiske side af Oceans kringlede hjerne, hvor emner som vælgerundertrykkelse og ytringsfrihed er på tavlen.

Og så gør Oceans tante Rosie også et herligt visit i programmets tredje del, hvor hun altså lige får kaldt præsident Donald Trump korrupt, kriminel og falsk. You go, Rosie.

Du kan lytte til alle tre episoder via Apple Music HER.

Læs også: Rihanna går juraens vej mod Donald Trump: Forbyder ham at bruge hendes musik.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af