Hør rapperen Nikolines debut-ep ‘Svesken på disken’

Hør rapperen Nikolines debut-ep ‘Svesken på disken’
Nikoline.

Med singlerne ‘Tæsk til alle’, ‘Flertallet er dumme’ og senest ‘Sut min klit’ har Nikoline provokeret, rusket i magthaverne og opfordret til debat om alt fra sexisme og P3 til landets politiske tilstand. Nu har rapperen udgivet sin debut-ep, og ‘Svesken på disken’ er ude i dag.

Ep’en består af syv numre – inklusiv en intro og singlerne ‘Flertallet er dumme’ og ‘Sut min klit’. Hertil får vi spoken word-tracket ‘Århus t/r’, det samfundsrevsende titelnummer og ‘Hvala Za Sve’, som oversat fra kroatisk betyder ‘Tak for alt’ – ifølge en pressemeddelelse er det »Nikolines hyldest til sin afdøde mors liv og kamp«.

‘Svesken på disken’ afsluttes med ‘Danskhed’, hvor Nikoline giver sit personlige syn på de faktorer, der knytter sig til sangens titel.

De nye numre kan opleves live, når Nikoline den 8. december spiller på Loppen. Til foråret tager hun rundt i Danmark – se datoer for turneen HER.

Læs også: De 10 mest potente screenshots fra Nikolines ‘Sut min klit’-video

Annonce