Mark Ronson annoncerer nyt album – Miley Cyrus og Lykke Li gæster

Mark Ronson annoncerer nyt album – Miley Cyrus og Lykke Li gæster
Mark Ronson. (Foto: LeAnn Mueller)

I 2015 udgav Mark Ronson albummet ‘Uptown Special’, som jo selvfølgelig indeholdt megahittet ‘Uptown Funk’. Nu har han annonceret efterfølgeren – og har man allerede nu sat næsen op efter en ny omgang funk fra den øvre del af byen, så kan man godt få næsen ned igen.

Ronson, som sidste år blev skilt fra skuespilleren Joséphine de la Baum, har til BBC nemlig beskrevet albummet som værende fyldt med »sad bangers«.

Første smagsprøve på en »sad banger« lander allerede i morgen i form af Miley Cyrus-samarbejdet ‘Nothing Breaks Like a Heart’. Derudover er der også bekræftet gæsteoptrædener fra prominente navne som Lykke Li, King Princess og Yebba.

Albummet har dog ikke fået en titel eller udgivelsesdato endnu.

Læs også: 14 navne Roskilde Festival bør booke til Orange Scene.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af