Spice Girls gør comeback med turné i 2019 (uden Posh)

Spice Girls gør comeback med turné i 2019 (uden Posh)
Spice Girls anno 2018.

Rygterne har gået internettet rundt, men nu er det officielt: Spice Girls gør comeback – dog uden Victoria Beckham aka Posh.

Mel B, Emma Bunton, Melanie C og Geri Halliwell gør klar til igen at ‘spice up your life’, når de i 2019 tager på en stadionturné med alle de gamle hits. Nyheden blev blandt andet breaket med nedenstående Twitter-video, og indtil videre er der udelukkende tale om koncerter i England. Men hvis de bliver en succes, så står resten af verden sikkert for skud.

Ellers så lyder ‘2 Become 1’ på Wembley Stadium da heller ikke helt dumt, hvis man har lyst til at investere i en flybillet oveni koncerten.

Spice Girls gik officielt i opløsning i 2000, de tog på turné igen i 2007-2008, og så var der også en optræden til De Olympiske Lege i 2012. Men dette bliver altså deres første turné i mere end et årti.

Spice Girls-turné – 2019:
1/6 – Manchester, Etihad Stadium
3/6 – Coventry, Ricoh Stadium
6/6 – Sunderland, Stadium of Light
8/6 – Edinburgh, Murrayfield Stadium
10/6 – Bristel, Ashton Gate Stadium
15/6 – London, Wembley Stadium

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold