Video: Pladejagt med Karl William og Rud fra Barselona

»Ked af, at jeg sagde det«, siger Rud Aslak, forsanger i Barselona.

Karl William har lige forklaret, at han tænker på C.V. Jørgensen, når han hører Barselonas musik, efter at Rud har fortalt til kameraet, at han er træt af, at alle musikere, som synger på dansk, bliver præsenteret for den sammenligning.

»Det skal du ikke være. Det er også en cadeau«, slår Karl William fast.

Vi har sendt Karl William og Rud fra Barselona på pladejagt i BEAT på Enghave Plads i København, hvor de finder musik til hinanden – og altså blandt andet et album de tænker på, når de hører hinandens musik.

Karl William bliver helt forlegen, da Rud præsenterer sit valg af Michael Jacksons ‘Thriller’-album.

»Helt sikkert«, siger han storsmilende. »Lad os bare sige det fremover«.

Læs også: Interview: Karl William er ikke bange for at blive folkeeje

Se også Soundvenue Masterclass-videoen, hvor Mø gør dig til en bedre crowdsurfer: