Her er Vegas Udvalgte for 2019 – bl.a. Selma Judith og Bette

Her er Vegas Udvalgte for 2019 – bl.a. Selma Judith og Bette
Selma Judith.
Foto: Carla Eleonora Feigenberg

Spillestedet Vega har endnu en gang udvalgt seks musiknavne, som ifølge dem kommer til at præge det kommende år – de såkaldte Vegas Udvalgte.

Næste års kuld består af de tre r’n’b-funderede artister Selma Judith, Bette og Lleoh, postpunk-gruppen Boundaries samt Atusji og Hôy la, som begge stikker i mere alternative og eksperimenterede retninger.

Det er niende år i træk, at Vega udvælger en række lovende musikere. Tidligere har navne som Mø, Chinah, First Hate og Ulige Numre været en del af konceptet.

Fredag den 25. januar spiller alle seks navne i Lille Vega. Billetsalget starter i dag via Ticketmaster.dk.

Vegas Udvalgte 2019
25. januar
Lille Vega
Billetpris: 150 kr.

Annonce