Jamaika annoncerer album og turné – ‘Nordsiden’ er ude nytårsaften

Jamaika annoncerer album og turné – ‘Nordsiden’ er ude nytårsaften
Jamaika.
Foto: Samy Khabthani

»Albummet ude nytårsaften, håber I alle får en velsignet dag. Undtagen mine fjender, haha«. Sådan lyder det på Jamaikas Instagram, hvor du også kan se et ret heftigt artwork, der annoncerer to koncerter i Aarhus og København.

Efter Jamaika har udgivet singlerne ‘Abu Debe’ og ‘Problemer sover ik’ tidligere i år, virker det altså som om, rapperen fra Vejle fuldender sit comeback efter en længere tur i fængsel med både album og turné.

Albummet hedder ‘Nordsiden’ og udkommer som sagt nytårsaften (formentligt natten til 1. januar), mens turneen besøger Train i Aarhus 21. marts og Lille Vega i København 28. marts.

Forhåbentlig markerer det her et endegyldigt vendepunkt for den unge rapper, der er et af sin generations største talenter, men også har været på kant med loven. Jamaika fortalte i hvert fald selv, at kriminaliteten var fortid, da vi interviewede ham tidligere i år.

‘Nordsiden’ bliver Jamaikas første større udgivelse siden den fantastiske debut-ep ‘Sxb på fri fod’, der udkom præcis tre år før det nu annoncerede album.

Jamaika
21. marts /  28. marts
Train / Vega
Billetpris: 165 kr.

 

View this post on Instagram

 

NORDSIDEN albummet ude nytårs aften håber i alle får en velsignet dag undtagen mine fjender hahah

A post shared by ACE (@jamaikaofficiel) on

Læs også: Årets 20 bedste danske hiphopsange – og hvad de siger om dansk rap anno 2018

Sponsoreret indhold
Hvordan blev »a fat boy from nowhere« en superstjerne?
Kom tæt på en af musikhistoriens største legender i det storslåede drama om Elton John. Læs fem gode grunde til at se ‘Rocketman’ her.
UIP