På fredag udkommer det posthume XXXTentacion-album ‘Skins’, og den endelige trackliste er nu blevet annonceret med én gæst: Kanye West, som er med på nummeret ‘One Minute’.
‘Skins’ er det første album, der bliver udgivet efter XXXTentacions død i juni i år, og udgivelsen kommer til at indeholde ti numre fordelt over 19 minutter. Førstesinglen ‘Bad’ var for eksempel bare et minut og 34 sekunder lang.
»Hvil i fred. Jeg fortalte dig aldrig, hvor meget du inspirerede mig, da du var her. Tak for, at du var til«, skrev Kanye i et nu slettet tweet, da XXXTentacion blev dræbt. Det er også meningen, at XXXTentacion skal være med som gæst på Kanyes udskudte album ‘Yandhi’.
Tidligere på efteråret landede en lydoptagelse, i hvilken XXXTentacion tilstod overgreb og dødstrusler mod sin ekskæreste samt knivstikkeri.
Læs også: XXXTentacions tilståelser offentliggjort i fuld længde – om overgreb, traumer og selvmordstanker