Lil Pump arresteret i København

Lil Pump arresteret i København
Lil Pump i Store Vega.
Foto: Sebastian Apel/Soundvenue

Det kan godt være, Lil Pump ikke gav den fjerneste fuck for live-levering, da han mandag aften indtog Store Vega. Men det viser sig, at den 18-årige rapper gav endnu færre af slagsen, da han dagen derpå stod over for det danske politi.

Lil Pump og hans crew blev i går anholdt – efter sigende, fordi de var i besiddelse af »noget ulovligt«. Anholdelsen røg direkte live på Instagram, hvor Lil Pump filmede sig selv siddende på bagsædet i en politibil med to danske betjente foran sig. Rapperens bagsæde-narrestreger udviklede sig og affødte blandt andet en fuckfinger rettet mod betjentene, der ikke faldt i god jord.

Lil Pumps uvilje mod politiet resulterede nemlig i, at han blev arresteret og derfor måtte aflyse sit show i går aftes i Finland – officielt grundet »uventede begivenheder«. Lil Pump er ifølge B.T. blevet løsladt igen.

»Vi har haft ham kortvarigt anholdt, men han er løsladt igen. Mere kan jeg ikke sige,« lød det fra vagtchef Henrik Svejstrup fra Københavns Politi til B.T.

Se de forskellige Instagram-videoer af optrinnet via TMZ herunder.

Læs også: Lil Pump kunne ikke rigtig rappe live, men behøver han overhovedet det?

Annonce