Machine Gun Kelly slutter året af med en påmindelse til Eminem: »Fuck rap-guden«

Machine Gun Kelly slutter året af med en påmindelse til Eminem: »Fuck rap-guden«
Machine Gun Kelly i videoen til 'Rap Devil'.

Machine Gun Kelly måtte bare have det sidste ord i hans fejde med Eminem, der startede med ‘Kamikaze‘ og siden har affødt de to disstracks ‘Rap Devil‘ og ‘Killshot‘.

I nat var rapperen på Instagram, hvor han delte et udklip fra sin ‘Rap Devil’-video med teksten »Bare for at pisse jer alle sammen af endnu en gang, før året er omme. I er alle sammen stadig MEGET sure. Fuck rap-guden, jeg er rap-djævlen. Farvel 2018«.

Machine Gun Kelly kunne næppe have det siddende på sig, at Eminem fik det sidste ord med ‘Killshot’, der har fået 216 millioner visninger på Youtube og blandt andet fik titlen som Youtube’s største hiphopdebut.

MGK var ellers godt på vej til at afslutte 2018 på glimrende vis. Han spiller en rolle i Susanne Biers Netflix-film ‘Bird Box‘, som allerede har sat publikumrekord på streamingtjenesten.

Læs også: Machine Gun Kelly deler sin mening om Eminems ’Killshot’-diss-track

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af