The 1975 kommer til Danmark

The 1975 kommer til Danmark
The 1975. (Foto: Magdalena Wosinska)

The 1975 har netop udgivet albummet ‘A Brief Inquiry Into Online Relationships’, og dét skal naturligvis med på turné i løbet af 2019. Turneen rammer Danmark, og det britiske poprockband giver koncert i Tap1 13. juni.

‘A Brief Inquiry Into Online Relationships’ er The 1975’s tredje album, og det er blevet ekstremt godt modtaget af anmeldere i udlandet. Her på sitet var vi dog ikke helt så meget oppe at ringe, men Matty Healy og slænget kan bestemt stadig finde ud af at skrue en popsang sammen.

The 1975 besøgte senest Danmark, da de gav koncert på NorthSide i 2017. Med den nye koncerts placering virker det dog usandsynligt, at bandet vil være at finde på en dansk festival oven i hatten.

Billetsalget starter 7. december via Ticketmaster.dk.

The 1975 (UK)
13. juni
Tap1
Billetpris: 380 kr.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af