»They love you then they hate you, that’s the curse«. Således lyder forbandelsen for Travis Scott på det netop lækkede nummer ’The Curse’ – et nummer, der angiveligt stammer fra studietiderne op til udgivelsen af Scotts andet album, ’Birds in the Trap Sing McKnight’, fra 2016.
Nummeret, der det seneste døgn er begyndt at florere heftigt via flere forskellige uofficielle kilder, figurerede oprindeligt på tracklisten til ’Birds in the Trap Sing McKnight’, men blev droppet fra den endelige liste inden albummets udgivelse. Travis Scott har endnu ikke udtalt sig om nummeret eller dets oprindelse.
Scott annoncerede tidligere på måneden, at han ville søge ind på Harvard University – formentlig for at læse arkitektur. Om dette betyder en kommende pause for hans musikalske karriere, eller om han rent faktisk har gjort alvor af truslen, vides endnu ikke.
Læs også: Årets 25 bedste udenlandske album – inkl. Travis Scott