Ja Rule er virkelig ikke tilfreds med de nye Fyre Festival-dokumentarer

Ja Rule er virkelig ikke tilfreds med de nye Fyre Festival-dokumentarer
Ja Rule og Billy McFarland.
Foto: Netflix

Sidste uge var der premiere på hele to dokumentarer om Fyre Festival på henholdsvis Netflix og Hulu. Til de uindviede er der tale om den skandaløse luksusfestival, som endte i totalt kaos og efterfølgende retssager.

Bag festivalen stod forretningsmand Billy McFarland og rapper Ja Rule, og sidstnævnte har over weekenden givet udtryk for, at han bestemt ikke er glad for filmene – eller måden, omverdenen ser på ham i kølvandet på de rystende billeder.

»Jeg elsker, hvordan folk ser en dokumentar og tror, de har alle svarene«, har Ja Rule blandt andet skrevet på sin Twitter, hvor der har været godt gang i den de seneste dage.

Det gennemgående tema i Ja Rules Twitter-strøm er, at han mener, han selv er blevet hustlet og snydt af Billy McFarland på samme niveau som alle andre – fra de lokale til gæsterne.

Der er dog ét citat fra Netflix-dokumentaren, som går igen på Twitter – og det er altså ikke rapperen selv, der har delt det.

»Jeg ville ikke kalde det bedrageri. Mere noget i retning af falsk reklame«, siger Ja Rule i et møde, hvor en af medarbejderne lægger op til, at der kan være tale om bedrageri i forbindelse med festivalen og dens markedsføring.

Læs også: De her 15 scener fra Netflix’ Fyre Festival-dokumentar fik mig til at miste troen på menneskeheden

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold