Rihanna er »super tæt på« at være færdig med ny plade

Rihanna er »super tæt på« at være færdig med ny plade
Foto: Christopher Polk/Getty Images

Vi har efterhånden fået mange forskellige opdateringer på Rihannas næste albumudgivelse. I julen løftede sangerinden selv sløret for, at vi kan forvente en ny plade i 2019 – og nu bakker producer The-Dream op om udsagnet med en forsikring om, at den skulle være lige på trapperne.

»Hun arbejder på den, hun er ved at være færdig. Hun er ved at være færdig. Super tæt på«, fortalte The-Dream til Ebro Darden i Hot 97 og satte dermed forventningerne et gedigent nøk i vejret.

I sommer lød det, at Rihanna arbejder på hele to albums – et dancehall- og et traditionelt popalbum. Hvilket af disse to album, hvis der da stadig er tale om to separate af slagsen, der er på trapperne, melder The-Dreams udtalelse dog intet om.

Se hele interviewet med The-Dream herunder, hvor han også taler om R. Kelly, Beyoncé, Kanye og Drake.

Læs også: Rihanna efter sigende på vej med sit eget luksustøjmærke – lanceres samtidig med nyt album

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold