Top Tracks: Hør ugens 10 bedste nye sange – masser af stærke danske hiphop- og popsingler

Årets første Top Track-liste! Og siden 2019 ikke har varet så lang tid endnu, har vi taget de bedste sange fra både juleferien og de første dage af januar.
Top Tracks: Hør ugens 10 bedste nye sange – masser af stærke danske hiphop- og popsingler
Omar. (Foto: Samy Khabthani)
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. Gilli ‘Kolde nætter’

Gilli udgav for andet år i træk en single 31. januar, og selv om den virkelig flotte video af Blonde Media tager noget af opmærksomheden, er ‘Kolde nætter’ en ligeledes virkelig stærk Gilli-sang med alt, hvad det indebærer.

»Ride or die«.

2. Bad Bunny feat. Diplo ‘200 MPH’

Bad Bunnny er blevet et gigantisk navn på verdensplan, og han er den nok største eksportør af latin trap. Han har skabt hype med en lang række singler og features, men den 23. december udgav han så debutalbummet ‘X 100PRE’, der blandt andet indeholder dette vuggende Diplo-samarbejde.

Hør sangen via Spotify HER.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. Trent Reznor & Atticus Ross ‘Outside’

Susanne Biers ‘Bird Box’ bliver streamet i spandevis på Netflix, selv om vores anmelder nu ikke var super henrykket. Lydsiden er lavet af den Oscar-vindende super-soundtrack-duo Trent Reznor & Atticus Ross, og ‘Outside’ er 12 minutters ren meditation.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. Varnrable ‘Blink of an Eye’

Hun startede sidste år op med den både drømmende og ildevarslende debutsingle ‘On/Off’, og norske Camilly Myhre fortsætter nu med den skæve, skramlede og pulserende ‘Blink of an Eye’ – igen udgivet på danske Escho.

5. Jamaika feat. Benny Jamz & MellemFingaMuzik ‘Op’

Der er mange højdepunkter på Jamaikas fremragende debutalbum ‘Nordsiden’, men ét af dem er uden tvivl ‘Op’, hvor hovedpersonens vokal får lov at stå næsten helt alene på første halvdel, inden Benny Jamz og MellemFingaMuzik træder ind og hjælper til.

Hør sangen via Spotify HER.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

6. Anya ‘These Days’

Et dejligt opløftende og percussion-skævt popnummer om at komme igennem en krise og indse, at det faktisk kan være helt okay bare at være sig selv.

7. Jada ‘Lonely’

Den drevne, glitrende ‘Lonely’ er noget ret andet end monsterballaden ‘Keep Cool’, men det rykker nu ikke noget ved, at Jada har en vokal, som lyder af fremtiden.

Hør sangen via Spotify HER.

8. Omar feat. Fouli ‘Ligemeget’

Dybe trut, østlige strenge og en vrikkende trommerytme danner underlag til Omars nye single med Fouli på feature, hvor de to rappere tænker over, hvor meget lettere det var, da man var ung.

«Det hele var en leg dengang / det vil aldrig bli’ det samme / så mange problemer / der aldrig forsvinder«, lyder det i Omars første vers.

Hør sangen via Spotify HER.

9. Noname ‘Song 31’

Noname fik et fortjent gennembrud i 2018 med albummet ‘Room 25’, og Chicago-rapperen fortsætter de bløde tendenser på den friske single ‘Song 31’.

Hør sangen via Spotify HER.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

10. Ea Kaya ‘4AM’

»Vi kender alle typen: X skriver aldrig til dig ædru på en eftermiddag«, fortæller Ea Kaya selv om ‘4AM’, der handler om spillet og følelserne, der foregår i weekenden efter midnat. Den første i rækken af tre januarsingler fra den lovende danske popsanger.

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af