Kendrick Lamar og SZA skal ikke optræde til Oscar-showet

Kendrick Lamar og SZA skal ikke optræde til Oscar-showet
Kendrick Lamar og SZA til Grammys i 2016. (Foto: Larry Busacca/Getty Images for NARAS)

Kendrick Lamar og SZA er med ’Black Panther’-nummeret ’All the Stars’ nomineret for Bedste originale sang, men de kommer som de eneste i kategorien ikke til at optræde til årets Oscar-show natten til mandag.

Ifølge Variety siger kilder tæt på situationen, noget vagt, at det er problemer med »logistik og timing«, der forhindrer de to i at spille til prisuddelingen.

De øvrige nominerede i Bedste sang-kategorien, som altså alle kan opleves live til showet, er ‘Shallow’ fra filmen ‘A Star is Born’, ‘I’ll Fight’ fra ‘RBG’, ‘The Place Where Lost Things Go’ fra ‘Mary Poppins Returns’ og ‘When a Cowboy Trades His Spurs for Wings’ fra ‘The Ballad Of Buster Scruggs’. Se vores bud på vinderen HER.

Kendrick Lamar spillede heller ikke til årets Grammys, hvor netop ’All the Stars’ ellers var nomineret i hele fire kategorier, blandt andet Bedste sang. Et andet af numrere fra Black Panther-soundtracket, ’King’s Dead’, hev en Grammy-statuette hjem for bedste rap-performance.

Læs også: Se vinderne ved nattens Grammy-uddeling – Childish Gambino slog favoritterne Kendrick og Drake ud

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af