Nyt Cardi B-remix cementerer, at Blueface er tiden mest ombejlede nye rapper

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Vi kender det. En ny ung rapper begynder at blive hypet over alle stepper, og straks står genrens etablerede stemmer klar for at få en bid af kagen: Både for at vise, de har fingeren på pulsen, men også for at stikke sugerøret ned i den buldrende hype.

Tidens største eksempel på den mekaniske er Blueface, som for nyligt er blevet remixet af YG og Nicki Minaj og selv proklamerede, at han har selveste Drake med på sin næste udgivelse.

Næste etablerede rapper til at hoppe på hype-toget er Cardi B, som er med på et nyt remix af Blueface-hittet ‘Thotiana’, der tilmed er landet via en musikvideo lavet af Cole Bennett fra Lyrical Lemonade. Så bliver det vist ikke mere hype.

‘Thotiana’ ligger i øjeblikket nummer 29 på den globale Spotify-liste, men regn med, at den kun kommer til at stige efter det her.

Læs også: Hvordan er Blueface blevet årets mest hypede navn, når han ikke kan finde ud af at rappe?

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af