Portishead-medlem angriber Lil Pump over stjålet sample – kalder ham »kvindehader«

Portishead-medlem angriber Lil Pump over stjålet sample – kalder ham »kvindehader«
Lil Pump.

Den engelske musiker og producer Geoff Barrow, der bedst er kendt fra grupperne Portishead og Beak, anklager i en Twitter-tirade Lil Pump for at sample hans musik uden tilladelse. Han kalder desuden rapperen for ’kvindehader’.

Der er tale om et stykke musik fra soundtracket til filmen ’Annihilation’ fra sidste år, som Geoff Barrow producerede i samarbejde med Ben Salisbury. Ifølge Barrow har Lil Pump benyttet et sample derfra i det nye nummer ’Racks on Racks’ – et nummer, som Barrow kalder ’fucking sexistisk’.

Barrow tweetede: »Hvem er Lil Pump? Han brugte min og Ben Salisbury’s ’Annihilation’-score i sin dybt fucking sexistiske sang. Bare så I ved det, vi gav ikke nogen tilladelse«.

Han tilføjede så: »Som to fædre til døtre må dette lort seriøst fucke af«, og kaldte i endnu et tweet rapperen for »kvindehader«.

I en udtalelse til Pitchfork uddyber den engelske musiker sin utilfredshed: »Vi forventer ikke royalties, og copyright-overtrædelse er ikke vores problem her. Vi vil fortælle folk, at vi på ingen måde har givet lov til at bruge vores musik på et nummer, der er så dybt nedladende mod unge kvinder. Som fædre og støtter af MeToo-bevægelsen er vi rystede over, at tracks som dette ikke peges ud af medierne af denne grund«.

Står det til Geoff Barrow, skal Lil Pump desuden tvinges til at donere alt overskud fra ’Racks on Racks’ til krisecentre for kvinder.

Læs også: Ukorrekte rappere vs. moralens vogtere: Bliver 2019 året, hvor Twitter-domstolen går til angreb på hiphoppen?

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af