Se Billie Eilish spille akustiske versioner af ‘Bury a Friend’ og ‘When the Party’s Over’ hos P3

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Da Billie Eilish i går spillede hittet ‘Bury a Friend’ i et udsolgt Store Vega, lød sangen tung og buldrende. Sangeren selv blev så medrevet, at hun faktisk styrtede på scenen. Nu kan du til gengæld høre sangen i en totalt anderledes version.

Den 17-årige amerikanske popstjerne var nemlig onsdag forbi P3 og spille ‘Bury a Friend’ samt ‘When the Party’s Over’ i helt nedbarberede versioner. På førstnævnte er hun akkompagneret af en guitar, mens sidstenævnte simpelthen bare er Eilishs stemme og et klaver.

‘When the Party’s Over’ er selvfølgelig også oprindeligt en klaverballade, så det imponerende er måske især, hvordan Eilish forener de mange forskellige stemmer fra ‘Bury a Friend’, uden at sangen mister noget af sin dynamik. Billie Eilish klarer den desuden med et grin, da hun laver en lille fejl mod slutningen af sangen.

Det har altså været et produktivt Danmarkbesøg for den unge popstjerne. Og faktisk kommer hun snart igen – du kan nemlig opleve hende til sommerens Tinderbox i Odense.

Læs også: Billie Eilish er popstjernen til en generation af piger, der ikke gider smile til kameraet

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af