‘Thank U, Next’ fuldender Ariana Grandes rejse fra nuttet teenidol til kompromisløst popikon
Hvis man skulle pege på én popstjerne, der ownede 2018, kan det kun være Ariana Grande. Med ‘Sweetener’ lykkedes det hende langt om længe at ryste sit nuttede image af sig, og der tegnede sig et meget klarere billede af, hvem hun var som artist.
Et halv års tid efter ‘Sweetener’ og kun en måned inde i 2019 lader det til, at Ariana Grande også kommer til at have dette år i sin hule hånd. For med ‘Thank U, Next’ falder alting i hak. De lidt mærkelige Pharrell-produktioner, der dominerede ‘Sweetener’, er væk, hendes tekstunivers er stærkere end nogensinde før, og hun har fundet sig til rette i en rå, sassy attitude, der i ny og næ bliver tilsat den sødme, som gør, at man stadig kan genkende hende.
Springet fra ‘Sweetener’ til ‘Thank U, Next’ er stort – numre som ‘No Tears Left to Cry’ og ‘Breathin’ var aldrig kommet med på ‘Thank U, Next’, og samtidig havde ‘7 Rings’ virket ekstremt malplaceret på ‘Sweetener’. Men man kan dog godt trække tråde fra ‘God Is a Woman’ og ‘Everytime’ fra ‘Sweetener’ til mange af numrene på det nye album, der snuser mere til hiphop og sågar dancehall a la ‘Side To Side’ på ‘Bloodline’.
Springet minder på mange måder om det, Rihanna foretog fra ‘Unapologetic’ til ‘Anti’ for et par år siden. Det var et skift fra EDM-bangers til rå hiphoppede produktioner, der cementerede Rihanna som en helt ny form for popstjerne og tilføjede en særlig ærefrygt til hendes person. Det er samme følelse, man sidder tilbage med efter at have hørt ‘Thank U, Next’. Grande er ikke for sjov mere. Og måske af samme årsag er der heller ikke givet plads til en eneste featuring-artist på albummet. Det handler kun om hende nu.
Den tilbagelænede, rå attitude drypper ned af sange som ‘Break Up With Your Girlfriend I’m Bored’, ‘7 Rings’, ‘Bloodline’ og ‘Bad Idea’. Sidstnævnte er et mærkeligt, men vanvittig fedt nummer, hvor Grande forener et 80’er-agtigt guitarriff med popfraseringer, trap-hi-hat og en storslået, tung outro med grandiose strygere og det ondeste trapbeat. Det er på sådan nogle sange, at Ariana Grande beviser, hvor visionær og frygtløs en musiker, hun er.
Lysten til at eksperimentere mærker man også på albummets andet nummer, ‘Needy’, der læner sig trygt op af titelnummeret med smukke r’n’b-kadencer, tykke, cheesy korflader og et moody keyboard som det eneste instrument på tracket. Den 90’er-inspirerede r’n’b-stemning går igen på flere af sangene, blandt andet åbneren ‘Imagine’ og den vanvittigt catchy ‘NASA’, der sagtens kunne gå hen og blive det næste store hit fra ‘Thank U, Next’.
‘Needy’, ‘Imagine’ og ‘Ghostin’ udgør nogle af de mest følsomme sange på albummet. Selv om Ariana Grande var på toppen professionelt sidste år, var det et yderst turbulent år for hende privat; hun forlod sin kæreste Mac Miller, blev forlovet med Pete Davidson kort tid efter, og brød så forlovelsen, da Mac Miller døde af en overdosis. Overvejende handler sangene på ‘Thank U, Next’ om at have det godt med sig selv og ikke bekymre sig om andre (særligt ikke mænd), men på ‘Ghostin’ synger Ariana direkte hjerteskærende om, hvad der næsten kun kan være afdøde Mac Miller. Og det gibber altså lidt i hjertet.
De små glimt af sårbarhed, der dukker op mellem de lidt mere hårdkogte sange, gør ‘Thank U, Next’ til et perfekt popalbum. Og det beviser, at Ariana Grande er noget nær den perfekte popstjerne. På ‘Sweetener’ tegnede hun omridset af den artist, som ‘Thank U, Next’ nu fuldender på ekstremt overbevisende facon.
Kort sagt:
De små glimt af sårbarhed, der dukker op mellem de lidt mere hårdkogte sange, gør ‘Thank U, Next’ til det perfekte popalbum.
Læs også: Ariana Grande forsøger at fikse sin ’lille kulgrill’-tatovering – ender med ny japansk fail