The National er efter sigende klar med nyt album

The National er efter sigende klar med nyt album

The National barsler med et nyt album, og det lader til, vi kan vente det når som helst. Bandets trofaste producer Peter Katis har nemlig ifølge sit managementselskab Worlds End lagt sidste hånd på projektet, der nu er klar til at se dagens lys.

Det kommende album, som endnu hverken har en officiel titel eller releasedato, bliver The Nationals ottende album, som følger op på ’Sleep Well Beast’ fra 2017, hvor gruppen fremstod »mere sammentømrede end nogensinde før«.

Trommeslager Bryan Devendorf har tidligere udtalt til NME, at det kommende album bliver »mere end bare et album«. »Det andet materiale, der akkompagnerer det, inspirerer pladen. Det er et samarbejdsprojekt. Jeg har sagt for meget allerede… Det er ikke noget særligt, det er bare anderledes and alt, vi tidligere har lavet. Der er et nyt element i det«.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af