Hans Philip udgiver endnu et solonummer – hør kærlighedssangen ‘Dagdrøm [1]’

Hans Philip udgiver endnu et solonummer – hør kærlighedssangen ‘Dagdrøm [1]’
Hans Philip. (Foto: Samy Khabthani/Soundvenue)

Hans Philip er for alvor tilbage, og med den nye single ‘Dagdrøm [1]’ har den tidligere Ukendt Kunstner-frontmand nu udsendt to sange i eget navn på under en uge.

Han skød solokarrieren i gang med ‘Siger ingenting’, der udkom i søndags, og den nye sang fortsætter den intime r’n’b-stil. Denne gang er det dog ikke helt så nedbarberet, og hele udtrykket er faktisk en smule mere soulet med den akustiske guitar, der følger trommerne hele singlen igennem.

»Du får mig til at se stjerner, du får mig til at fare vild«, synger Philip, og ligesom ‘Siger ingenting’ er ‘Dagdrøm [1]’ en ærlig fortælling om en kærlighed, som måske ikke går helt efter bogen. Men i de store kærlighedshistorier må man også godt fare lidt vild; det er en del af det.

‘Dagdrøm [1]’ er ifølge Spotify skrevet sammen med Oscar Knudsen aka Oh Boy! og Tais fra Hukaos – den er produceret af Ish.

Og ja, du læste rigtigt: I modsætning til ‘Siger ingenting’ er ‘Dagdrøm [1]’ at finde på Spotify. Førstnævnte kan stadig kun høres via sin video.

Læs også: Ungdommens yndlingsrapper er tilbage – men intet er som det plejer

Læs også: Hans Philip ‘Siger ingenting’ bruger samme trick som min yndlingssang af Ukendt Kunstner

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af