Popstjernen Troye Sivan er en SoMe-mastermind

Popstjernen Troye Sivan er en SoMe-mastermind
Troye Sivan.
Foto: Hedi Slimane
I en verden, hvor popmusikere begynder at udgive musik som rappere, og SoMe-feedet skal opdateres hvert minut for at holde fanskaren interesseret, er det lykkedes koncertaktuelle Troye Sivan at blive popstjerne med både sin personlige og musikalske integritet 100 procent i behold.

KOMMENTAR. Hvad enten Troye Sivan er iført college baseball-jakke i ‘Youth’-videoen eller blomstret kjolesæt i billedsiden til ‘Bloom’, er han bjergtagende charmerende. Filmverdenen har Timothée Chalamet, musikverdenen har Troye Sivan.

Jeg har været mere eller mindre besat af Troye Sivan i et halvt år, og en af årsagerne er nok, at han fremstår som en one-of-a-kind popmusiker lige nu. Han insisterer på at lave rendyrket popmusik, og så har han en helt særlig stil på sociale medier, der virker ligeså ubesværet som hans skødesløse, krøllede hår.

23-årige Troye Sivan lægger nemlig ikke billet ind på at være cool – han er det bare. Og slet ikke på den overlegne, uimponerede Justin Bieber-agtige facon. Sivan er cool på en quirky og oprigtig facon, der har gjort ham interessant for modehuse, magasiner, filminstruktører og fotografer. Og ikke mindst også for unge teenagere, der har fundet tryghed og inspiration i Troye Sivan’s coming-out-historie, som han breakede på sin Youtube-kanal i 2013.

Sivan, der den 18. marts giver koncert i Forum Black Box, bevæger sig fuldstændig ubesværet igennem samtlige medieplatforme og lykkes med at være typen, der både bliver inviteret til fødselsdagsfest hos Ariana Grande og til Golden Globe-uddeling, men stadig bevarer en unik kontakt med sin fanskare gennem re-posts og Instagram-stories.

Han lader faktisk til være en SoMe-Mastermind – hvilket uden tvivl også har været medvirkende til hans succesfulde musikkarriere.

Fra epic kage-fail til epic makeup-rutiner

Troye Sivan har et absolut prangende cv, når det kommer til medieplatforme. Han startede sin karriere som quirky og overgearet Youtuber i 2012 og har været igennem alt fra Kylie Jenner-challenge til madlavningsvideoer med titler som (min personlige favorit) ‘Epic Rainbow Cake 3 Layer Fail’.

Sponsoreret indhold
Lauryn Hill, Suspekt, Minds, Mø og mange flere
Årets Fredagsrock program er ude – og det er spækket med store, strålende stjerner fra ind- og udland. Se hele den vilde musikplakat her.
Tivoli

Selv om de meget unge, teenageagtige videoer efterhånden er en saga blot, skinnede Sivans karrieredefinerende karisma ud gennem skærmen allerede i 2012. Youtube-lingoen kammer ganske vist over af og til, men han er stadig vanvittigt sjov, når han desperat ringer til sin mor for at spørge efter en ‘electric mixer’, og når han optimistisk forsøger at samle en kage, der når næsten bagedyst-rædsel-agtige dimensioner.

Siden de kronede Youtuber-dage har Sivan kunne tilføje skuespiller og international popstjerne til cv’et, mens hans Youtube-tække hænger stadig ved. Han optræder glædeligt i adskillige videoer om morgenrutiner og hvad han har i sin taske, og laver også madlavnings-challenges, hvor mors køkken er skiftet ud med professionelle omgivelser.

Troye Sivan er ekstremt god til at agere glamourøst modeikon og henslængt ‘It-boy’, men han besidder stadig den quirkyness og lidt skøre mimik, der fik ham til at stråle gennem skærmen i begyndelsen af karrieren. I dag er Epic-kage-fail-videoerne skiftet ud med Epic-No-Makeup-Routine-videoer kurateret af Vogue, og hans Instagram-profil (med ti millioner følgere) ligner noget fra en film. Et montage af livet i en turnébus, søde billeder af hans hund og ikke mindst hans blændende modelkæreste Jacob Bixenman. Den fine balance mellem betagende stjerne og en relaterbar fyr på 23-årig gør Sivan til en af de mest fascinerende musikere at følge på sociale medier lige nu.

Tidløs popnostalgi

At Troye Sivan bevæger sig så ubesværet i SoMe-landskabet er en væsentlig del af hans persona, men det der for alvor får folk hypnotiseret ind i hans univers, er hans kompromisløse og helstøbte popunivers.

Det blev allerede etableret på debuten ‘Blue Neighbourhood’ fra 2015 med sange som ‘Youth’ og ‘Wild’ feat. Alessia Cara, og med efterfølgeren ‘Bloom’ fra sidste år slog Sivan fast med syvtommersøm, at han er en popsnedker af allerøverste skuffe.

Sponsoreret indhold
Læs mere hos Yousee
Læs mere hos Yousee
Yousee

Troye Sivan laver episk, euforisk pop – men ikke nødvendigvis til klubben. Det er til cykelturene, til den lidt for anstrengende bustur, til gåture i solskin, og som soundtracket til de helt store kærlighedsfølelser. ‘My My My’, ‘Bloom’ og ‘Lucky Strike’ er nogle af de mest rendyrkede popsange, man har hørt siden Taylor Swifts ‘1989’, og desuden har sangene fået nogle billedskønne, filmiske musikvideoer, man får lyst til at bosætte sig i. Det hele ligger i forlængelse af hans SoMe-tilstedeværelse, og samspillet mellem musikken, dens visuelle side og indsatsen på de sociale medier er noget af det, der gør Sivan til noget helt specielt.

Musikalsk er ligheden med Swifts ‘1989’ faktisk ret slående. For i det nuværende poplandskab har hiphop vundet så meget indtog, at der faktisk er langt mellem de helt episke, syntetiske popsange, som man blandt andet også fandt på ‘1989’.

Den allestedsnærværende trap-hi-hat sniger sig ind på stort set alle popudspil for tiden, og det virker ærlig talt som om mange kunstnere ser sig nødsaget til at snuse til hiphoptendenser for at holde sig relevante; Katy Perry teamede up med Migos på ‘Bon Appetit’ i 2017, Taylor Swift fik besøg af Future og trap-hi-hat’en på ‘End Game’ samme år, og Ariana Grande tog for alvor hiphoppen til sig på sit seneste, virkelig stærke album ‘Thank U, Next’ – dog med virkelig stor autoritet.

Troye Sivan forbliver en af de få, der insisterer på at dyrke den strømlinede og på én gang tidstypiske, men samtidig tidløse popmusik. Hans musikvideoæstetik og bombastiske powersynths har en 80’er-agtig karakter, der subtilt bliver vævet sammen med vocoder-kor a la 2019. Langsomt smyger han sig uden om de mange radiotrends, og det gør ‘Bloom’ til et af de stærkeste popudspil i virkelig lang tid. Ligesom hans æstetik og persona på de sociale medier er Sivans musik ubesværet, intuitiv og helt sin egen.

Læs anmeldelse: Troye Sivan ‘Bloom’

Sponsoreret indhold
Læs mere hos Yousee
Læs mere hos Yousee
Yousee