Post Malones ‘Wow’-video har det hele: DJ Khaled, beerpong, Timberlake og en ældre herre, der danser for vildt

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Post Malone har lavet nogle ret vilde musikvideoer efterhånden. I ‘Psycho’-videoen kørte han for eksempel rundt i en tank med Ty Dolla Sign, mens ‘Rockstar‘ mest af alt var en syret splatterfilm. Men nogle gange behøver man ikke de store virkemidler for at skabe en underholdende musikvideo, som den nye billedside til ‘Wow’ viser.

Den består nemlig bare af en kollage af behind the scenes-videoer og nogle klip fra Post Malones igangværende europaturné, der også ramte Danmark for ikke så længe siden. Der er faktisk endda et splitsekund af København gemt midt i videoen. Derudover dukker kendte ansigter som DJ Khaled, Justin Timberlake og Red Hot Chili Peppers op. Post Malone selv bruger meget af tiden på cigaretter, øl og beerpong – selvfølgelig.

Til sidst gakker videoen helt ud, da en midaldrende mand får lov til at opføre en energisk dans til nummeret. Manden hedder Mike Alancourt og er blevet en mindre viral sensation takket være et Youtube-klip, hvor han danser til ‘Wow’ – og nu får han altså endnu et moment i solen i den officielle musikvideo.

Resultatet er en underholdende video, der ret godt fanger sangens sorgløse vibe. Nogle gange kan beerpong og dansende folk altså være langt sjovere end splatterfilm og kampvogne.

Læs også: Så er den store hvide rapper-krig skudt i gang: Post Malone, G-Eazy og Yelawolf beefer

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af